Erdogan lover dødeligt slag til oppositionen på valgdag

Osmannernes soldater havde et berygtet slag, et håndkantslag, der med lynets hast kunne slå et menneske eller sågar en hest ihjel. Det skabte frygt blandt styrets modstandere.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har i taler op til søndagens valg svoret, at det er samme taktik, han vil benytte sig af over for sine modstandere på valgdagen.

- Er vi klar til at give dem et sådan osmannisk slag den 24. juni, spørger han i en af sine flammende taler til tilhængere af partiet AKP.

- Vi vil arbejde hårdt for dette. Ikke noget med at sætte sig tilbage, ikke noget med at stoppe op, lover han forsamlingen.

Erdogans udfordrere har heller ikke tænkt sig at sætte sig tilbage. De fortsætter i et hæsblæsende tempo deres valgkamp, hvor de fortæller, at oppositionen over hele landet denne gang er gået sammen.

Vælgerne har ellers i årevis været forvænt med en opposition, der skændes indbyrdes og ingen vegne kommer.

De tyrkiske vælgere skal for første gang stemme ved både parlaments- og præsidentvalg. Et valg der af mange ses helt afgørende for, hvilken retning Tyrkiet skal gå i: Et demokrati eller et enmandsstyre.

Valget finder sted, mens Tyrkiet fortsat er omfattet af den undtagelsestilstand, som blev indført efter det fejlslagne militærkup i juli 2016. En af de ramte er tidligere præsidentkandidat Selahattin Demirtas, der er blandt de tidligere ledere for det kurdiske parti HDP. Han sidder i fængsel.

Alligevel har oppositionen fået en opbakning, der er større end tidligere set, og den kan blive en trussel for Erdogan. Også uanset hvad meningsmålingerne siger, for de er kendt for at være upålidelige.

- Mit formål er at forsvare demokratiet mod et enmandsstyre, siger Demirtas i et interview, som har måttet foregå skriftligt.

- Jeg vil bane vej for en tilbagevenden til et parlamentarisk system, siger han.

Valget skulle først have fundet sted næste efterår. Men Erdogan fremskyndede det på et tidspunkt, hvor de første tegn på en økonomisk nedtur har vist sig. Inflationen er på vej op og er over de seneste seks måneder målt til 12,5 procent.

Tyrkiet har mange tegn på at være en undertrykkende stat. Hundredvis af journalister er fængslet, og langt over 100.000 offentligt ansatte har mistet deres arbejde i en udrensning efter kupforsøget i 2016 uden mulighed for at få deres sag prøvet ved uafhængige instanser.

Erdogan vandt i 2017 med et ultratyndt flertal en folkeafstemning om at indføre et præsidentstyre i Tyrkiet.

Målinger viser, at den tyrkiske præsident vil blive genvalgt med stort flertal. Men det store spørgsmål i Tyrkiet er, om han efter valget vil stå over for et flertal, der er modstandere af ham.