Annonce
Udland

Erdogan: Tyrkiet har indledt de facto-operation på syrisk jord

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Tyrkiet har indledt en de facto-operation på landjorden i Afrin, Syrien, som er kontrolleret af kurdere. Foto: Scanpix/Kayhan Ozer

Tyrkiet vil, trods modstand fra Syrien og USA, angribe kurdere i Syrien. Operationen på landjorden er begyndt.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Tyrkiet har indledt en de facto-operation på landjorden i Afrin, Syrien, som er kontrolleret af kurdere.

Det siger han i en tale til sit parti i byen Kutahya, der blev sendt på tv, uden at uddybe yderligere.

- Vi vil ødelægge terrorkorridoren gradvis, som vi gjorde i Jarabulus og El-bab-operationer - begyndende fra vest.

- Det vil blive fulgt op i Manbij, tilføjer han.

Den syriske by Manbij er også kontrolleret af kurdere.

Meldingen kommer, efter at hæren har bekræftet, at den både fredag og lørdag har skudt mod kurdiske stillinger i Afrin-regionen.

Korrespondenter fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig i det tyrkiske grænseområde, har set adskillige militærkøretøjer køre syd mod grænsen til Syrien.

Men det er uklart, hvordan en operation på landjorden rent faktisk vil tage sig ud.

Det er den kurdiske YPG-milits, som ifølge Tyrkiet er en syrisk del af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK), der har været mål for angrebene.

Det er uklart, hvorvidt Tyrkiet har sendt kampfly ind over regionen for at bombe kurderne. Det har landet nemlig truet med.

Men det kan forværre den næsten syv år lange konflikt i Syrien.

For den syriske regering har advaret om, at den er klar til at skyde tyrkiske fly ned, hvis de flyver ind over grænsen.

Heller ikke USA, der ellers sjældent er enige med Syrien, er begejstret for idéen. De har kaldt tyrkisk militæraktivitet i Afrin for destabiliserende.

Amerikanerne står i spidsen for den internationale koalition mod Islamisk Stat. De har arbejdet tæt sammen med kurdiske grupper i Syrien. De har hjulpet i kampen mod den ekstremistiske gruppe.

Hvis det syriske militær går i direkte kamp på territorium, som kurdiske militser kontrollerer, åbner det en ny flanke i krigen i Syrien, skriver Reuters.

Det vil betyde, at Ankara konfronterer amerikansk-allierede kurdere på et tidspunkt, hvor forholdet til Washington er noget skrøbeligt.

  • Turkey Syria
    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Tyrkiet har indledt en de facto-operation på landjorden i Afrin, Syrien, som er kontrolleret af kurdere. Foto: Scanpix/Kayhan Ozer
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand