Annonce
Udland

EU åbner for at give borgere erstatning for luftforurening

EU-Parlamentet har vedtaget nye regler, som skal sikre bedre luftkvalitet ved at sænke mængden af skadelige partikler og stoffer i luften. Medlem af EU-Parlamentet for Moderaterne, Bergur Løkke Rasmussen, håber, at det vil reducere mængden af for tidlige dødsfald relateret til luftkvalitet (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
EU-Parlamentet har vedtaget nye regler, som skal sikre bedre luftkvalitet ved at sænke skadelige stoffer.

Luftforureningen i EU skal ikke skade menneskers sundhed. Derfor får borgerne i EU ret til erstatning, hvis de bliver syge på grund af manglende overholdelse af grænseværdierne for bestemte stoffer.

Det er et af elementerne i regler for luftforurening, som EU-Parlamentet har vedtaget onsdag.

De nye regler fastsætter strengere 2030-grænser for flere af de forurenende stoffer med en alvorlig indvirkning på menneskers sundhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovgivningen vil dermed være med til at reducere antallet af for tidlige dødsfald, håber Bergur Løkke Rasmussen. Han er medlem af EU-Parlamentet for Moderaterne.

- Luftforurening har i for lang tid været et alt for stort problem. "Den usynlige dræber" slår hvert år over 200.000 europæere for tidligt ihjel, men den i Danmark koster omring 4000 for tidlige danske dødsfald.

- Det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Det gør vi heldigvis nu, og det er ikke ét sekund for tidligt, siger Bergur Løkke Rasmussen.

De nye regler sigter efter at skærpe kravene til at nedbringe skadelige partikler, nitrogendioxid (NO2) og svovldioxid (SO2).

Hvis de nye nationale regler overtrædes, vil de, der er berørt af luftforurening, kunne anlægge sag. Borgerne kan derefter få erstatning, hvis deres helbred er blevet beskadiget.

Udover at indføre et nyt retskrav for borgerne vil de nye regler også stille nye krav til de forskellige landes indekser over luftkvalitet. De skal gøres sammenlignelige, tydelige og offentligt tilgængelige.

Det er vigtigt, at det sker på EU-plan, mener Bergur Løkke Rasmussen.

- Det er et vigtigt område at gøre noget ved i EU-regi. Luftforurening respekterer jo ikke grænseovergange. Derfor påvirker svensk forurening også os i Danmark. Ligesom dansk forurening også påvirker Tyskland, siger Bergur Løkke Rasmussen.

Ifølge EU's miljøagentur EEA er dårlig luftkvalitet fortsat den største sundhedsrisiko fra miljøet.

De seneste tal viser, at der var omkring 253.000 dødsfald i EU i 2021 relateret til partikelniveauer over de anbefalede grænser fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Derfor burde indsatsen mod luftforurening være blevet skærpet yderligere, end det er lykkedes i denne mandatperiode, mener Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

- Det er på tide, at vi får gjort noget ved det. Samtidig er jeg skuffet over, at man ikke vælger at tage fat om roden på luftforurening i form af vores køretøjer.

- For der har EU svigtet ved ikke at sætte strenge krav for biler og lastbilers forurening i Euro-7-lovgivningen, siger Christel Schaldemose.

Euro 7-forordningen blev vedtaget i marts måned. Den fastsætter regler for, hvor meget luftforurening personbiler, varevogne, busser og lastbiler må udlede.

/ritzau/

  • EU åbner for sagsanglæg: Luftforurening kan udløse erstatning
    EU-Parlamentet har vedtaget nye regler, som skal sikre bedre luftkvalitet ved at sænke mængden af skadelige partikler og stoffer i luften. Medlem af EU-Parlamentet for Moderaterne, Bergur Løkke Rasmussen, håber, at det vil reducere mængden af for tidlige dødsfald relateret til luftkvalitet (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?