EU-landene kan være på vej til at indgå en aftale, der vil skærpe kravene til nedbringelsen af gæld. Det skal på sigt styrke EU-landenes mulighed for at modstå nye kriser.
Det siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni forud for et møde for EU-landenes økonomi- og finansministre i Luxembourg tirsdag.
- Jeg håber, at vi i dag gør fremskridt i forhold til at nå et kompromis, som skal være på plads inden udgangen af året. Det vil være baseret på den rigtige balance mellem behovet for at reducere gæld og behovet for at stimulere vækst, siger EU-kommissær Paolo Gentiloni.
Dermed berører han den ømtålelige diskussion, som har præget EU siden gældskrisen i 00'erne: Hvad er den rette balance mellem at have orden i økonomien og omvendt bruge penge for at skabe vækst?
Økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) deltager tirsdag i mødet i Luxembourg. Han ser også tegn på fremskridt i forhandlingerne, der ellers har delt EU-landene.
- Vi er på vej ind i slutfasen i forhandlingerne om reformen af EU's finanspolitiske regler. Der er stadig uafklarede spørgsmål, og jeg forventer ikke, at vi når til enighed i denne omgang. Men der er et klart momentum, og jeg mærker en fælles ambition om at nå i mål inden årets udgang, siger Jakob Ellemann-Jensen.
I Bruxelles bliver Danmark ofte set som et af de nordlige lande, der gerne vil passe godt på pengene. Derfor er det ikke kommet som en overraskelse, at Danmark har presset på for, at EU-landene skal få nedbragt deres gæld og dermed få bedre styr på de offentlige finanser.
I nogle sydeuropæiske lande, der har en markant højere gæld end Danmark, er man dog bekymrede for, at sparekuren vil være upopulær i befolkningen. Og at den vil umuliggøre vækst.
- En af de centrale diskussioner er, hvor meget og hvor hurtigt lande med høj gæld skal nedbringe den. Her er vi kommet med forslag til en fornuftig balance mellem ambition og realisme i de nye regler. Det er blevet modtaget med stor interesse af de andre lande, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Han peger dermed på, at et kompromisforslag kan være at give en længere periode til at nedbringe gælden.
Danmark har foreslået, at gælden som minimum skal falde med 1 til 1,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) i gennemsnit om året efter en tilpasningsperiode på 4-7 år.
Kravet skal være højere for lande med særlig høj gæld. I praksis betyder det, at de lande skal holde mere igen. Og de skal bringe gælden hurtigere ned.
- Forudsætningen for et stærkt EU er sunde offentlige finanser i medlemslandene. Det skal de nye regler bidrage til at sikre, og derfor skal vi fortsat stille krav til lande med høj gæld om at nedbringe den.
- Men det kan godt give mening at give lidt mere tid til at komme af med gælden, hvis landene eksempelvis leverer reformer, som styrker deres økonomi på sigt, siger Jakob Ellemann-Jensen.
/ritzau/