Borgerne i EU producerer stadig mere affald i form af emballage. Men det skal ny EU-lovgivning forsøge at ændre på.
Onsdag stemte EU-Parlamentet for en ny forordning om emballage, som skal føre til 15 procent mindre emballageaffald i 2040.
Det skal ske ved at udfase plastikindpakket frugt og grønt i supermarkedet i 2030. Kun varer, der lide skade af ikke at være pakket ind er undtaget.
Det er et skridt i den rigtige retning, mener Christel Schaldemose, der er medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet:
- Det har aldrig givet mening, at agurker skulle pakkes ind i plastik. Det er så åbenlyst spild af ressourcer, siger Christel Schaldemose.
Den nye lovgivning stiller desuden krav om, at al emballage kan genanvendes. Samtidig skal emballagen gøres mere sikker for forbrugerne ved at indføre grænseværdier for mængden af det skadelige PFAS i emballage, der er i kontakt med madvarer.
- Mit håb er, at dette kan være første skridt mod et totalforbud mod PFAS i hele EU, siger Christel Schaldemose.
Ifølge tal fra EU's statistikbureau, Eurostat, genererede borgerne i EU 188,7 kilo emballageaffald per indbygger i 2021. Det var ifølge Eurostat en stigning på 10,8 kilo i forhold til året før. Og næsten 32 kilo mere end i 2011.
Derfor havde Christel Schaldemose gerne set, at forslaget var gået endnu videre. Det kunne være sket gennem et forbud mod engangsservice på fastfoodrestauranter, mener hun.
- Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at vi ikke kunne sikre endnu mindre affald i Europa ved at få de store fastfoodkæder til at tage et større ansvar for deres affald.
- Jeg forstår ikke, at man ikke kan støtte et forholdsvis lille indgreb, som ville have en stor effekt, siger Christel Schaldemose.
/ritzau/
-
EU-Parlamentet har vedtaget en ny forordning om emballage, som er et skridt i den rigtige retning, hvis man spørger Christel Schaldemose, der medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet. (Arkiv). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
