Annonce
Udland

EU-Kommission foreslår 90 procent mindre udslip i 2040

EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra, fremlagde tirsdag et forslag til et nyt klimamål for EU. Det lyder på 90 procent reduktion af udslip i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990 (Arkivfoto). Foto: Amr Alfiky/Reuters
EU skal i 2040 reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent, foreslår EU-Kommissionen.

EU skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 90 procent i 2040. Sådan lyder forslaget til et nyt klimamål, som EU-Kommissær for klima, Wopke Hoekstra, tirsdag fremlagde under en debat i EU-Parlamentet i Strasbourg.

- I dag tager EU endnu et skridt mod klimaneutralitet i 2050.

- Vi skal handle nu, ellers bliver regningen for klimaomstillingen større i fremtiden, siger Wopke Hoekstra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det nye mål for 2040 er de 90 procent sat i forhold til niveauet i 1990.

Forslaget er ment som et skridt på vejen til at indfri det lovfæstede mål om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

Det nye mål kommer på baggrund af anbefalinger fra EU's klimaråd, der er bekymrede for, at EU ikke vil nå at indfri klimamålsætningerne.

Selv om EU-Kommissionen dermed følger indstillingen fra EU's klimaråd, så har der været dyb bekymring i EU-toppen for reaktionen fra landbruget.

Både i Tyskland, Frankrig og Belgien har der i de seneste uger været voldsomme protester fra landmænd. De har blandt andet blokeret dele af hovedstæderne med traktorer.

I det endelige forslag har EU-Kommissionen fjernet et konkret forslag om, at landbruget skulle reducere udledningen med 30 procent inden 2040. Samtidig understreger EU-Kommissionen, at metoderne til at indfri målet ikke er hugget i sten:

- I dag indleder vi en dialog om vejen til 2040. Og lad mig understrege, at der er tale om en dialog, siger Wopke Hoekstra.

EU-Kommissionen lægger desuden op til, at der først efter valget til EU-Parlamentet skal fremlægges konkret lovgivning. Dermed bliver det et nyt EU-Parlament og en ny EU-Kommission, der skal kører forslaget i mål.

- Vi er nødt til at sikre os, at vi har en afbalanceret tilgang.

- Langt de fleste af vores borgere ser effekterne af klimaforandringerne, og de ønsker beskyttelse, men de er også bekymrede for, hvad det betyder for deres levebrød, siger Wopke Hoekstra.

Flere meningsmålinger peger på, at det klimaskeptiske del af EU-Parlamentet vil gå frem til valget. Dermed kan det bliver sværere for et nyt EU-Parlament at vedtage konkrete initiativer, der kan indfri et nyt 2040-mål.

EU har i forvejen et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

2030-målet er fastsat i EU's klimalovgivning, som også pålægger EU-Kommissionen at foreslå i et mål for 2040. Det var det, der skete tirsdag.

Samlet set skal målene sikre, at EU bidrager til at holde temperatur-stigningerne under 1,5 grader, som foreslået i Paris-klimaaftalen.

/ritzau/

  • EU-Kommissionen foreslår 90 procent mindre udslip i 2040
    EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra, fremlagde tirsdag et forslag til et nyt klimamål for EU. Det lyder på 90 procent reduktion af udslip i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990 (Arkivfoto). Foto: Amr Alfiky/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Travl nat for brandvæsnet: Flere påsatte brande

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem