EU-Kommission lægger op til at bevare dansk budgetrabat

Skal man tage EU-Kommissionens forslag til det næste langtidsbudget som udtryk for det reelle kompromis mellem EU-landene, så kommer Danmark til at betale meget mere til EU, end regeringen - og oppositionen - ønsker.

Onsdag præsenteres et nyt udspil til budgetrammen for 2021-27. Det fremgår heraf, at budgetrammen er 1100 milliarder euro. Det er 8200 milliarder kroner.

Samtidig har EU-Kommissionen ifølge nyhedsbureauet Reuters lyttet til et krav fra Danmark og en lille håndfuld medlemslande, som kræver at bevare den rabat, de har på bidraget. Det er reelt tale om korrektioner i budgettet.

- Udfasning af rabatter vil medføre en uforholdsmæssig øgning af bidrag for visse medlemslande i 2021-27. For at undgå det kunne rabatterne udfases over en meget længere periode end i det tidligere forslag, hedder det.

Ved forhandlingerne i 2013 om det nu gældende EU-budget forhandlede Danmark sig til en rabat på en milliard danske kroner.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede onsdag forslaget for EU-Parlamentet.

Hun fremhæver et fokus på klimaet, det digitale og det sociale.

- I morgen vil prisen for ikke at gøre noget være langt højere for os. Pointen med dette er at lægge et fundament for vores fælles fremtid, siger von der Leyen.

Coronakrisen har gjort det nødvendigt med et nyt udspil til et budget for de næste syv år.

EU-landene havde ellers diskuteret det næste langtidsbudget i to år, men netop som disse forhandlinger spidsede til, blev verden ramt af coronavirus.

Det førte til nedlukning af samfund og dermed voldsomme økonomiske følger, som man nu med et nyt budgetudspil forsøger at tage højde for.

- Hvad der begyndte med et virus så lille, at man ikke kan se den, er blevet til en økonomisk krise så stor, at man simpelthen ikke kan undgå den, siger von der Leyen.

Samtidig - og oven i budgettet - har EU-Kommissionen onsdag fremlagt et forslag til en genopretningsfond på 750 milliarder euro. Det svarer til knap 5600 milliarder kroner.

Den skal finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne.

Disse betales tilbage fra 2027 til 2058, og EU-Kommissionen foreslår, at det kan gøres med penge, der kommer i kassen ved at øge EU's egne indtægter.

Det er et meget omstridt spørgsmål, da det vil kræve, at EU-landene giver afkald på at indkræve skatter, som i stedet går direkte i EU-kassen. Det vil give EU-Kommissionen større magt.

Tidligere under krisen har EU-landene og EU-Parlamentet aftalt en hjælpepakke på 540 milliarder euro. Den er ikke en del af onsdagens udspil.