Annonce
Udland

EU-lande afviser vaccinepas: Tiden er ikke moden

EU-lande er ikke parate til vaccinepas, men vil diskutere koordinering af vaccinecertifikater. "Senere, når tiden er moden, skal vi have en grundig diskussion" af, hvad vaccinecertifikaterne kan bruges til, siger Ursula von der Leyen. Foto: Pool/Reuters

Diskussionen om vaccinepas må tages på senere tidspunkt. Tiden er ikke moden ifølge EU-chefer.

Da udrulningen af vacciner mod coronavirus i EU blev sat i gang, begyndte grækerne at drømme om at genoplive turismen.

Men EU-landene er ikke parate til at diskutere et vaccinepas, der skal gøre det muligt at rejse, hvis man har fået sine vaccinestik.

Det konstaterer både EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter et EU-topmøde på video torsdag aften.

Man vil dog arbejde videre med en ordning for ensartet dokumentering af vaccinering.

- Vi skulle være i stand til at blive enige om fælles elementer i et certifikat med medicinsk formål, siger Charles Michel.

Rejsepas eller vaccinepas er ikke aktuelt. Trods ønsket fra nogle EU-lande.

Ursula von der Leyen påpeger, at spørgsmålet om vaccinepas er vanskeligt, da det vil splitte befolkningerne i to. De vaccinerede og de ikke-vaccinerede.

Som eksempel nævner hun, at der vil være personer, der af sundhedsmæssige årsager ikke kan lade sig vaccinere.

- Vi skal skelne mellem selve dokumentationen. Det er medicinsk nødvendigt, og der eksisterer allerede en international standard.

- Det andet er, hvad certifikatet så kan bruges til, og det må vurderes meget nøje, siger von der Leyen.

Den diskussion må EU-landene tage, når "tiden er moden".

Hun tilføjer, at "alle" ikke nødvendige rejser "frarådes stærkt" i øjeblikket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke blandt de stats- og regeringschefer, der presser på for et vaccinepas. Ikke endnu.

- Der er mange forskellige holdninger til det. Men mit eget temperament er nok, at vi skal bruge alle vores kræfter på at få vaccineret vores egne befolkninger, før vi begynder at tage hul på den diskussion for alvor, siger hun.

Hun påpeger, at man først lige er kommet i gang med at vaccinere mod coronavirus, efter at den første vaccine blev godkendt i EU ved juletid.

I nogle EU-lande er man dårligt begyndt af udrulle vaccineprogrammerne.

Mens ikke-nødvendige rejser bliver kraftigt frarådet, mener EU-cheferne samtidig, at grænserne bør holdes åbne af hensyn det indre marked.

Belgiens premierminister, Alexander De Croo, bad på mødet de andre EU-lande om at gøre alt for at stoppe turisme og unødvendige rejser, mens den tyske forbundskansler, Angela Merkel, helst vil undgå lukning af grænser.

- Vi kan ikke udelukke grænselukninger. Men vi ønsker at undgå dem ved at samarbejde i EU, siger Merkel på et pressekonference i Berlin.

På topmødet talte EU-landene om at indføre særlige regler for "mørkerøde zoner", hvor udbredelsen af coronasmitte er særlig stor.

Har man været i en af disse, er tanken at man skal have foretaget en coronatest og i øvrigt gå i karantæne.

Det system skal gælde, er tanken, for rejser mellem EU-lande.

  • Videokonference of EU leaders to discuss COVID-19
    EU-lande er ikke parate til vaccinepas, men vil diskutere koordinering af vaccinecertifikater. "Senere, når tiden er moden, skal vi have en grundig diskussion" af, hvad vaccinecertifikaterne kan bruges til, siger Ursula von der Leyen. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand