Annonce
Udland

EU-lande strammer grebet om Ungarn i sag om retsstaten

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har afvist beskyldninger i rapport fra EU-Parlamentet om manglende respekt af grundliggende EU-værdier. Foto: Bernadett Szabo/Reuters

EU-Parlamentet iværksatte i september en artikel 7-procedure mod Ungarn. Nu skal EU-landene drøfte vejen frem.

Til irritation og ærgrelse for Ungarn var medlemmer af Europa-Parlamentet mandag morgen inviteret til at orientere EU-landene om, hvordan fundamentale EU-værdier ifølge parlamentet bliver knægtet i Ungarn.

Orienteringen var "utroligt interessant", mener Sveriges EU-minister, Ann Linde. For Sverige er det uacceptabelt, at et EU-land stækker frivillige organisationer, som EU-Parlamentet i en rapport har vist.

Det samme har en række andre EU-lande givet udtryk for.

- Vi mener, at frivillige organisationer er helt afgørende for, at demokratiet kan fungere, siger Ann Linde.

Det er første gang, at EU-Parlamentet har initieret en procedure på baggrund af traktatens artikel 7. Den skal beskytte EU's værdier, og den rummer mulighed for at fratage et medlemsland stemmeretten.

EU-Kommissionen tog sidste år initiativ til en lignende procedure mod Polen. Det skete på grund af en reform, som via tvangspensionering af dommere skulle sikre en større udskiftning af dommere i højesteret.

Mandag skal EU-landene drøfte, hvordan processen mod Ungarn skal forløbe, nu da Europa-Parlamentet har initieret en artikel 7-procedure.

- Jeg forventer, at det bliver på samme måde som med Polen. Det vil sige med spørgsmål til den ungarske regering, siger Linde.

Europa er presset både internt og eksternt, mener den danske udenrigsminister.

- Det er for os alle sammen en af grundene til, at vi skal holde sammen, siger Anders Samuelsen (LA) før mødet i Bruxelles.

Artikel 7 kan med muligheden for at fratage stemmeret lyde som en effektiv afskrækkelse. Det er også heraf artiklens populære navn "atombombeparagraffen" stammer.

Men EU-landene har med sagen mod Polen måtte erkende, at den reelt kan være ligegyldig. At udløse en sanktion kræver enighed blandt EU-landene, og det er der ingen udsigt til.

- Hele artikel 7 har vist sig at være svær. Det er et dårligt instrument. Man kan mere effektivt anvende procedurer om traktatbrud. Så får man også EU-Domstolens afgørelse, siger Ann Linde.

EU-Parlamentet har begrundet artikel 7-proceduren mod Ungarn med 12 konkrete punkter. De handler blandt andet om domstolenes uafhængighed, ytringsfrihed, akademisk frihed og korruption.

Ungarn har afvist alle beskyldninger i EU-Parlamentets rapport som et kludetæppe af gamle sager. Ungarn mener, at punkterne er enten usande, uden relation til artikel 7 eller allerede er taget hånd om af EU-Domstolen.

  • Hungarian Prime Minister Viktor Orban speaks during a conference in Budapest
    Ungarns premierminister, Viktor Orban, har afvist beskyldninger i rapport fra EU-Parlamentet om manglende respekt af grundliggende EU-værdier. Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang