Annonce
Udland

EU-ledere lægger pres på Orbán for at få et ja til Ukraine

Statsminister Mette Frederiksen (S) har forud for EU-topmødet torsdag og fredag talt med Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Her opfordrede hun Orbán til at sige ja til optagelsesforhandlinger med Ukraine (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen er blandt de EU-ledere, der har kontaktet Ungarns Viktor Orbán forud for EU-topmøde.

Ukraine bør få et ja til optagelsesforhandlinger med EU. Sådan lyder det fra EU-toppen og en række EU-lande.

Forud for EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag, har statsminister Mette Frederiksen (S) også talt med Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Det sker, i lyset af at de 27 EU-lande på topmødet håber at kunne træffe beslutning om, at Ukraine får optagelsesforhandlinger med EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I samtalen med Orbán blev spørgsmålet om Ukraines fremtid også taget op, fastslår Mette Frederiksen i et opslag på sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

- Jeg havde en god samtale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i går. Understregede behovet for at stå samlet i disse udfordrende tider. Ukraine hører til i den europæiske familie, lyder det fra Mette Frederiksen i opslaget.

Viktor Orbán har dog i flere uger truet med at nedlægge veto mod optagelsesforhandlinger med Ukraine.

Orbán har også varslet, at han vil blokere EU-Kommissionens ønske om at give 50 milliarder euro over fire år til Ukraine.

Derfor er der nu et omfattende diplomatisk arbejde i gang for at finde en løsning, så EU-topmødet ikke ender med det, Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, betegner som et "katastrofalt" resultat.

Ifølge Kuleba vil det være demoraliserende for den ukrainske befolkning, hvis de efter hårde kampe mod Rusland får sat håbet om en fremtid i EU på pause.

Der er dog tegn på, at en løsning måske er undervejs.

Onsdag ventes EU-Kommissionen ifølge Politico og Financial Times at frigive ti milliarder euro til Ungarn. De har været indefrosne, fordi Ungarn ikke har levet op til EU's krav om en velfungerende retsstat og antikorruption.

Hvis pengene bliver frigivet, så kan være tegn på, at parterne er ved at finde en løsning, hvor Orbán opgiver sine veto-trusler mod at få EU-midler til gengæld.

Forventningen i Bruxelles er dog, at der kan vente et langt EU-topmøde, før en afklaring er på plads. Og det kan ende med at koste mere end de ti milliarder euro.

Viktor Orbáns nærmeste politiske rådgiver, Balázs Orbán, har over for Bloomberg sagt, at Ungarn er villig til at droppe veto mod penge til Ukraine, hvis man til gengæld får alle de indefrosne midler.

Det vil i alt sige 30 milliarder euro. Det svarer til omkring 223 milliarder kroner.

Balázs Orbán, der er ikke er i familie med Viktor Orbán, fastholder dog, at optagelsesforhandlinger med Ukraine fortsat er en "rød linje" for Ungarn. Dermed er parterne fortsat på kollisionskurs.

EU-Kommissionen konkluderende i november, at Ukraine er bør få adgang til optagelsesforhandlinger med EU. Det samme gælder Moldova. Derudover anbefaler man en betinget adgang for Bosnien-Hercegovina.

Forud for EU-topmødet fastholder EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at de 27 EU-lande bør sige ja til Ukraine.

- Ukraine har gjort store fremskridt i forhold til at gennemføre de nødvendige reformer. Vi skal matche deres beslutsomhed, skriver Ursula von der Leyen på X.

/ritzau/

  • Mette Frederiksen opfordrer Orbán til at sige ja til Ukraine
    Statsminister Mette Frederiksen (S) har forud for EU-topmødet torsdag og fredag talt med Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Her opfordrede hun Orbán til at sige ja til optagelsesforhandlinger med Ukraine (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder