Annonce
Udland

EU og Abbas: Løsning med to stater er eneste vej til fred

Vejen til fred mellem Israel og palæstinenserne kan kun være en løsning med to stater. Det siger den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas (til venstre), og EU's udenrigschef, Federica Mogherini, mandag efter et møde i Bruxelles. Foto: AP/Virginia Mayo

Donald Trump har tidligere sagt, at han både kan leve med en tostats- og en énstatsløsning i Mellemøsten.

Vejen til fred mellem Israel og palæstinenserne kan kun være en løsning med to stater, hvor israelerne og palæstinenserne lever side om side.

Det siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, mandag efter et møde i Bruxelles.

Mogherini siger, at fred mellem Israel og palæstinenserne "er en topprioritet for EU".

- Vi støtter en tostatsløsning, siger EU's udenrigschef.

- Det er for os den eneste mulige vej for at få afsluttet konflikten. EU's politik er ikke ændret, siger hun.

Mahmoud Abbas siger, at en fredsaftale skal bygge på en tostatsløsning, hvor Østjerusalem er palæstinensernes hovedstad.

- Denne hovedstad skal være en åben by for bedende fra alle religioner, siger Abbas.

Han siger, at palæstinenserne er klar til at forhandle fred. Men han advarer samtidig om, at fortsatte bosættelser kan spolere mulighederne.

- Fred og stabilitet kan kun opnås mellem gode naboer, og vi er klar til at være gode naboer, siger Abbas.

- Vi håber, at Israel og det israelske folk ikke vil gå glip af denne mulighed for at opnå fred, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, chokerede palæstinenserne og mange andre, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, 15. februar var på besøg i Washington.

Her lagde Trump afstand til tostatsløsningen som den eneste mulige vej til fred i Mellemøsten.

- Jeg ser på en tostatsløsning og en énstatsløsning, og jeg kan lide den løsning, som begge parter finder bedst, sagde Trump.

- Jeg kan leve med begge modeller, sagde han side om side med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Donald Trump har også inviteret Mahmoud Abbas til møde i Washington, og Abbas har accepteret invitationen.

Flere medier har tidligere skrevet, at Trump ønsker et møde mellem Netanyahu og Abbas.

USA har mange gange tidligere forsøgt at hjælpe en aftale mellem de stridende parter i Mellemøsten på vej.

Senest gjorde daværende udenrigsminister John Kerry et større forsøg, men det løb ud i sandet i foråret 2014.

  • Belgium EU Abbas
    Vejen til fred mellem Israel og palæstinenserne kan kun være en løsning med to stater. Det siger den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas (til venstre), og EU's udenrigschef, Federica Mogherini, mandag efter et møde i Bruxelles. Foto: AP/Virginia Mayo
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik