EU-Parlamentet ventes at vedtage regler for chatrobotter

Onsdag tages der endnu et skridt på vejen mod en EU-lov om kunstig intelligens, som kan blive verdens første og mest omfattende regulering af teknologien.

Det sker, når EU-Parlamentet stemmer om et fælles mandat, der skal bruges i de kommende forhandlinger med EU-landene.

Ser man helt overordnet på loven, er dens formål simpelt, siger Christel Schaldemose, der er medlem af parlamentet for Socialdemokratiet.

- Kunstig intelligens har potentiale til fuldstændigt at forandre vores samfund - på godt og ondt. Det gode skal løftes op, og truslerne skal begrænses. Derfor skal vi have den her lov, siger den danske politiker.

Blandt truslerne i Christel Schaldemoses øjne er de såkaldte generative chatrobotter, hvoraf den mest kendte er ChatGPT.

Robotterne kan forfatte tekster, som var de mennesker. De kan også skabe billeder og videoer.

- Jeg har en dyb bekymring i forhold til kunstig intelligens på nettet, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

- Det værst tænkelige scenarie er, at man ikke kan stole på noget af det, man ser eller hører online. I den sammenhæng har teknologien potentialet til at ødelægge tilliden i vores samfund.

Teksten, som parlamentet skal stemme om, foreslår en række krav til firmaerne bag chatrobotterne.

Det skal blandt andet være mere tydeligt, når indhold er skabt med kunstig intelligens.

En regulering af de generative chatrobotter er ikke med i det lovforslag, som EU-Kommissionen kom med tilbage i 2021. Det skyldes helt enkelt, at teknologien dengang slet ikke var tilgængelig på samme måde som i dag.

ChatGPT kom på markedet i slutningen af 2022. Blot to måneder senere havde robotten mere end 100 millioner aktive brugere.

Udviklingen går altså rigtigt hurtigt. Og netop det gør det svært at lave god lovgivning på området, medgiver Christel Schaldemose.

- Det er klart, at det er forrygende svært at lovgive, når vi egentlig ikke ved endnu, hvilke konsekvenser teknologien vil have for vores fremtidige samfund.

- Men det, vi kan gøre, er at stille nogle principper op for, hvad man skal bruge kunstig intelligens til i EU.

Ifølge politikeren er det en bred kreds i parlamentet, der står bag den tekst, der stemmes om onsdag. Hun forventer derfor, at den bliver vedtaget.

Der er dog også EU-politikere, der stiller sig mere kritisk over for det foreslåede. Blandt dem er Enhedslistens Nikolaj Villumsen.

- Kunstig intelligens er en af de store udfordringer og forandringer, samfundet står overfor. Det er umuligt at have fuldt overblik over alle de konsekvenser, det vil få, eller måder, det vil blive brugt på.

- Derfor er vi også meget skuffede over, at man ikke har valgt at bruge forsigtighedsprincippet, men i stedet har valgt en såkaldt risikobaseret tilgang, lyder det fra Villumsen.

Afstemningen i EU-Parlamentet ventes omkring middagstid onsdag.

/ritzau/