EU rækker igen ud efter Balkan med første topmøde i 15 år

EU rækker igen hånden ud til seks lande på det vestlige Balkan, der drømmer om engang at blive medlemmer af EU.

Det sker torsdag på et topmøde i Sofia, hvor stats- og regeringscheferne for EU og Balkan-landene samles for første gang i 15 år.

- Topmødet demonstrerer EU's vilje til igen at engagere sig i regionen efter at have været væk i for lang tid, siger en højtstående EU-embedsmand.

De seks lande er Albanien, Bosnien, Kosovo, Makedonien, Montenegro og Serbien.

EU er dog også motiveret af frygten for, at et land som Rusland vil prøve at udfylde tomrummet, hvis EU ikke rykker ind.

Desuden spillede landene på det vestlige Balkan for to år siden en vigtig rolle i lukningen af migrationsruten til Europa.

Så regionen er af stor strategisk betydning for EU-landene.

EU indledte allerede optagelsesforhandlinger med Montenegro i 2012. Og med Serbien i 2014.

For et par måneder siden opstillede EU-Kommissionen det mål, at de første kan komme med i EU fra 2025, hvis de ellers er klar til den tid.

På et topmøde i juni skal EU-lederne desuden tage stilling til, om de vil indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Det har EU-Kommissionen anbefalet.

Bosnien, der søgte om medlemskab i 2016, og Kosovo er mulige EU-kandidater i fremtiden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige ledere fra EU og Balkan ventes på topmødet at vedtage en erklæring, der bakker op om målet.

- EU bekræfter sin utvetydige støtte til det europæiske perspektiv på det vestlige Balkan, hedder det i erklæringen.

Her står der samtidig, at "det europæiske perspektiv" er de vestlige Balkan-partneres "faste strategiske valg".

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, advarede i sidste måned om, at blodig krig kan vende tilbage til det vestlige Balkan som i 90'erne, hvis de mister håbet om at komme med i EU.

Men håbet er i live, mener serbiske Srdjan Majstorovic, der er bestyrelsesformand for tænketanken European Policy Centre i Beograd.

Han glæder sig over signalerne fra EU.

- 2018 er året, hvor EU's udvidelsespolitik vender tilbage, siger Majstorovic.

- Det er første gang siden optagelsen af Kroatien, at resten af landene på det vestlige Balkan modtager et mere substantielt perspektiv om integration i EU, siger han.

Der er dog flere forhindringer, som landene på det så ofte konfliktramte Balkan skal forcere for at komme i mål.

Intern strid skal afsluttes. Retsstaten skal fungere. Især skal korruption og organiseret kriminalitet bekæmpes. Og alle borgeres grundlæggende rettigheder skal respekteres.