Tempoet i arbejdet med at udvide EU med flere nye lande bør sættes op.
Sådan lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell. Udmeldingen kommer forud for, at de 27 EU-lande onsdag mødes med Vestbalkan-landene i Bruxelles.
- Vi lever i et udfordrende og farligt miljø. Det påvirker EU, og det påvirker Vestbalkan-landene.
- Derfor skal vi først og fremmest sætte hastigheden op i udvidelsen af EU. Det er i sidste ende vores vigtigste sikkerhedsgaranti, siger Josep Borrell.
Han berører dermed en strategisk overvejelse, som er kommet højere på dagsordenen efter Ruslands invasion af Ukraine. Efter at udvidelsen af EU i flere år har ligget i dvale, så frygter Bruxelles nu, at landene på Vestbalkan vil mistet håbet og i værste fald se mod Rusland, hvis ikke EU handler.
Derfor er Vestbalkan-topmødet også et forsøg på at signalere, at EU ikke har glemt Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro, Kosovo og Serbien.
Den bekymring har bredt sig på Vestbalkan efter EU's stærke fokus på trioen Ukraine, Moldova og Georgien i den seneste tid.
På EU-topmødet torsdag håber EU's præsident, Charles Michel, at er der kan gives grønt lys til optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova.
Det har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, dog truet med at nedlægge veto mod. Derfor arbejdes der nu på højtryk i Bruxelles for at finde en løsning forud for topmødet.
Onsdag aften fik Orbán en glædelig nyhed fra EU-Kommissionen, som besluttede at frigive 10 milliarder euro i indefrosne EU-midler. Det skete efter en undersøgelse af, om Ungarns retsreformer lever op til EU-principperne.
Orbán har dog tidligere onsdag meldt ud, at han ikke kan betales til at stemme for optagelsesforhandlinger med Ukraine.
Ender det med et nej til Ukraine på EU-topmødet, så vil være et dårligt signal at sende til de lande, der ønsker optagelse i EU, mener Josep Borrell.
- Vi har haft forpligtelser med flere lande i lang tid. Det er tid til at sætte mere fart på og levere, siger Josep Borrell.
På topmødet med Vestbalkan-landene vil EU ifølge Borrell offentliggøre, at man giver yderligere to milliarder euro til Nordmakedonien, Albanien og Montenegro.
Pengene skal gå til at styrke modstandsdygtigheden over for blandt andet cyberangreb.
/ritzau/