Annonce
Udland

EU vil fremskynde grøn omstilling for at stoppe russisk energi

EU skal spare på energi, købe fra andre leverandører og ikke mindst sætte ekstra fart på den grønne omstilling for at gøre sig fri af russisk energi. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med fremlæggelsen af udspillet "Repower EU". Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Grøn omstilling, besparelser på energiforbruget og indkøb fra andre lande skal frigøre EU fra russisk energi.

Den grønne omstilling skal gå markant hurtigere. Forbrugerne skal skrue ned for energiforbruget. Og EU-landene skal købe gas og olie fra andre lande end Rusland.

Det er hovedpunkterne i den store plan "Repower EU", som EU-Kommissionen onsdag fremlægger. Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag i Bruxelles.

- Putins krig skaber store forstyrrelser i de internationale energimarkeder. Krigen har samtidig vist, hvor afhængige vi er af importerede fossile brændstoffer. Og hvor afhængige vi er af import af russisk fossil energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor skal vi så hurtigt som muligt frigøre os fra russisk energi, og det er jeg sikker på, at vi kan gøre, siger Ursula von der Leyen.

Hun henviser til, at EU sidste år importerede 40 procent af sin gas fra Rusland. I april i år er EU-landene ifølge von der Leyen nået ned på at importere 27 procent af gassen fra Rusland.

- Det går i den rigtige retning, men vi skal accelerere udviklingen, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge EU-Kommisionen har EU-landene dog årligt betalt næsten 100 milliarder euro, svarende til lidt under 750 milliarder danske kroner, til Rusland for energi.

Der venter med andre ord en enorm omstilling, hvis det skal lykkes for EU-landene at gøre sig fri af olie og gas fra Rusland.

Udspillet, "Repower EU", skal anvise den konkrete vej til, hvordan EU kan frigøre sig fra russisk fossil energi. Det skal ske ved at forfølge tre spor.

For det første skal efterspørgslen på fossil energi dæmpes.

- Det lyder simpelt, men det er meget effektivt, siger Ursula von der Leyen.

På forsyningssiden lægger EU-Kommissionen op til, at der skal indkøbes energi fra andre "pålidelige" leverandører end Rusland.

Men ifølge Ursula von der Leyen vil den vigtigste del af forslaget være det tredje spor: En hurtigere omstilling til grøn energi.

- Vi skal gennemføre massive investeringer i vedvarende energi. Heldigvis har vi allerede opstillet målet om at blive klimaneutrale, og nu øger vi ambitionen for at blive uafhængige af russisk energi så hurtigt som muligt, siger Ursula von der Leyen.

Hos Dansk Industri (DI) vurderer man, at forslaget vil skabe nye grønne job, gavne klimaet og føre til øget dansk eksport.

- Kommissionen vil gøre det nemmere at opføre vindmøller og solceller, og den vil sætte alle kræfter ind for at få virksomheder og forbrugere til at spare på energien. Det er den rigtige vej at gå, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Også flere danske EU-parlamentarikere hilser forslaget velkommen. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Niels Fuglsang, der er chefforhandler for EU's nye lov om energieffektivitet, roser både energibesparelserne og målet om mere vedvarende energi.

- Vi har store problemer med at få sat vindmøller op i EU og Danmark, fordi det kan tage årevis at få tilladelser til at starte nye projekter, der ofte møder stor modstand. Vi bliver nødt til at sætte turbo på, siger Niels Fulgsang.

/ritzau/

  • EU vil fremskynde grøn omstilling for at gøre sig fri af russisk energi
    EU skal spare på energi, købe fra andre leverandører og ikke mindst sætte ekstra fart på den grønne omstilling for at gøre sig fri af russisk energi. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med fremlæggelsen af udspillet "Repower EU". Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende