EU vil gøre arbejdere via digitale platforme til lønmodtagere

- Platformsarbejderne er lige nu i et ingenmandsland, hvor systemet hverken anser dem som lønmodtagere eller selvstændige.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind. Hun glæder sig på den baggrund over, at EU-Parlamentet onsdag vedtog nye regler om arbejdsvilkårene for platformsarbejdere i EU.

- Den nuværende situation holder ikke, for det betyder, at de ikke har nogen rettigheder. Ingen løn under sygdom, ingen ferie, ingen forsikring. Det laver vi om på med den her aftale, siger Marianne Vind.

Hun har været ordfører på direktivet om platformsarbejde på vegne af de europæiske socialdemokrater.

Hun lægger vægt på, at de nye regler først og fremmest har til formål at sikre, at platformsarbejdere har en korrekt beskæftigelsesstatus.

- Nu bliver EU's medlemsstater forpligtet til at indføre en såkaldt formodningsregel, så platformsarbejderne som udgangspunkt er lønmodtagere, siger Marianne Vind.

Den nye formodningsregel vil ifølge EU-Kommissionen få betydning for over fem en halv million platformsarbejdere, som går fra at være selvstændige til at blive lønmodtagere.

Reglerne vil også få betydning i Danmark. Her har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tidligere fastslået, at direktivet er udformet, så det passer ind på det danske arbejdsmarked.

Det har været afgørende for regeringen i forhandlingerne:

- Direktivet er et godt skridt mod bedre arbejdsvilkår for platformsarbejdere i hele EU, sagde den danske minister, da aftalen om de nye regler blev indgået i marts måned.

Med den nye lovgivning får EU også for første gang nogensinde regler for brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen.

Det betyder blandt andet, at platformene skal være mere transparente om, hvordan de bruger algoritmer og kunstig intelligens i deres ledelse.

Samtidig bliver det nu forbudt for virksomheder at give deres medarbejdere advarsler eller afskedige dem gennem en app eller platform.

- Med den her aftale må virksomheder ikke længere bruge teknologi i stedet for en HR-afdeling.

- Derfor giver vi nu også lønmodtagerne retten til en forklaring fra et menneske, hvis de eksempelvis bliver fyret, siger Marianne Vind.

Hos Dansk Industri er vicedirektør Christoffer Thomas Skov dog bekymret. Han ser en risiko for, at de nye regler vil skabe en barriere for digitalisering i virksomhederne.

- Hvis vi tvinger virksomheder til at indføre menneskelig overvågning af hver eneste lille beslutning, der er baseret på digitale systemer, risikerer vi, at virksomheder opgiver digitaliseringsprojekter, fordi de vil øge omkostningerne i stedet for at gøre virksomhederne mere effektive, siger Christoffer Thomas Skov.

/ritzau/