Annonce
Udland

EU vil have 10.000 grænsevagter i 2027

Europaparlamentarikere er dybt uenige om dansk prioritering af grænsevagter på den dansk-tyske grænse.

EU's grænse- og kystagentur, Frontex, har i dag omkring 1500 grænsevagter til at patruljere unionens ydre grænse. I 2021 skal det tal være 5000, og i 2027 skal 10.000 personer stå for grænsekontrollen.

EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) stemte for udvidelsen, der blev godkendt i EU-Parlamentet onsdag.

- Det her er noget, vi har snakket om i årevis og gjort alt for lidt ved. I betragtning af, hvor meget det optager medlemslandene og borgerne i dem, er det på høje tid, siger Helveg Petersen.

Han mener dog, at Danmark "prioriterer helt forkert", når det kommer til grænsekontrol, da man bruger for mange ressourcer på kontrol af den dansk-tyske grænse.

- Vi bruger ti gange så mange penge på grænsekontrollen ved Kruså, som vi bidrager med til Frontex.

I 2018 bidrog Danmark med 40 årsværk til Frontex, mens man brugte 410 på grænsen til Tyskland.

EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) mener ikke, at den nationale grænsekontrol og beskyttelse af EU's ydre grænse går på kant af hinanden.

- Jeg bakker altid op om at styrke beskyttelsen af vores ydre grænser. Og den udvidelse kan sagtens gå hånd i hånd med national grænsekontrol, siger han.

Videre mener han, at den danske prioritering af national grænsekontrol er nødvendig, selv med den fremtidige udvidelse af Frontex.

- Den europæiske grænse er hullet som en si. Det er kun Victor Orban i Ungarn, der har formået at få en effektiv grænsekontrol op at stå, siger Messerschmidt med henvisning til den omstridte ungarske præsident.

Han mener, ligesom Morten Helveg Petersen, at EU's grænse- og kystagentur er blevet underprioriteret i årevis, hvorfor det kun fungerer "som en teori" ifølge Messerschmidt.

- Vi ved til gengæld, at den danske grænsekontrol virker. Vi har fanget flere hundrede menneskesmuglere og tusindvis er blevet sendt væk, fordi de ikke havde ret til at komme ind i landet, siger Messerschmidt, og fortsætter:

- Og selv i den paradisiske verden, hvor EU's ydre grænse er komplet sikker, vil der stadig være brug for national grænsekontrol imod organiseret kriminalitet inden for EU, siger han.

Morten Helveg Petersen mener, at "det ikke sker noget som helst" på den dansk-tyske grænse.

- Det er noget pjat at tro, at vi løser noget på grænsen til Tyskland, siger han.

Han synes, at man fra dansk side bør presse på for at komplementere udvidelsen af Frontex med "massive investeringer" i de lande, der tager størstedelen af flygtningestrømmen, der er blandt årsagerne til Frontex-udvidelsen - eksempelvis Libanon, der huser over en million flygtninge.

- Det er en kæmpe opgave, som vi kun kan løse i fællesskab, siger han.

Udvidelsen af Frontex skal nu formelt godkendes af EU's medlemslande.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet