Ingen eurolande smides ud af eurosamarbejdet, selv om de ikke opfylder de grundlæggende krav for at være euroland, siger chefen for Den Europæiske Centralbank.
Et tordnende budgetunderskud i et euroland får ikke konsekvenser for landets medlemskab af eurosamarbejdet.
Jean-Claude Trichet, chef for Den Europæiske Centralbank, udelukker, at der kan blive tale om at ekskludere et euroland, der ikke opfylder samarbejdets fundamentale krav om, at budgetunderskuddet højest må være tre procent af landets bruttonationalprodukt (BNP).
- Det udelukker jeg helt, siger Trichet til tv-stationen LCI.
Et andet krav er, at gælden ikke må overstige 60 procent af BNP.
Kun tre eurolande ventes at opfylde underskudskravet i år, mens kun 13 af de 16 eurolande ventes at klare gældskravet.
/ritzau/Reuters