En omstridt folkeafstemning i 2017 medførte store ændringer af det politiske system i Tyrkiet.
Når de tyrkiske vælgere søndag går i stemmeboksen, skal de både vælge deres næste præsident og landets næste parlament.
Reelt er den tyrkiske præsidentpost den klart mest magtfulde i det todelte system. Det skyldes særligt forfatningsmæssige ændringer, som præsident Recep Tayyip Erdogan fik gennemført via en folkeafstemning i 2017.
Efter sit genvalg i juni 2018 indledte Erdogan arbejdet med at omdanne landets parlamentariske system, så magten centreres om præsidenten.
Her kan du blive lidt klogere på Tyrkiets politiske system:
* Erdogans ændringer betyder, at der ikke længere findes en premierminister i Tyrkiet. Det var en post, som Erdogan selv havde fra 2003 til 2014.
* Præsidenten har blandt andet magt til at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og hyre ministre og topembedsfolk. Han kan også opløse landets parlament, hvilket dog samtidig vil udløse nyvalg.
* Præsidenten har også stor magt over det tyrkiske retsvæsen.
* Parlamentet blev som følge af forfatningsændringerne udvidet fra 550 til 600 pladser. Mindstealderen for at blive valgt blev hævet fra 18 til 25 år.
* Selv om præsidenten har magt til at erklære undtagelsestilstand, vil beslutningen samtidig blive sendt videre til parlamentet samme dag. Parlamentet kan forkorte, forlænge eller annullere beslutningen.
* Parlamentet vælger desuden sin egen formand.
* Det betyder, at et parlament, hvor oppositionen har flertal, kan fungere som platform for en fremtrædende oppositionsfigur.
* Den tyrkiske opposition har forud for søndagens valg sagt, at den vil genindføre landets gamle parlamentariske system.
Kilde: Reuters.
/ritzau/
-
Recep Tayyip Erdogan har i løbet at sit styre samlet mere og mere magt om præsidentposten. (Arkivfoto). Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
