Annonce
Udland

Fattige sydafrikanere tvivler på ANC's løfter før valg

Sydafrikas præsident og leder af ANC, Cyril Ramaphosa, vinker til tusindvis af tilhængere efter at have holdt tale på Elis Park Stadium i Johannesburg søndag. Foto: Gianluigi Guercia/Ritzau Scanpix

Det kan blive svært, når ANC onsdag skal forsøge at vinde stemmer blandt fattige, frustrerede sydafrikanere.

I et kvart århundrede har African National Congress (ANC), som det afdøde frihedsikon Nelson Mandela stod i spidsen for, domineret Sydafrikas politiske liv.

Meningsmålinger tyder på, at ANC endnu en gang vil blive det største parti ved onsdagens parlamentsvalg.

Men blandt vælgerne ulmer utilfredsheden over, at ANC ikke har indfriet sine løfter om at gøre op med uligheden og forbedre tilværelsen for millioner af sydafrikanere.

Særligt de unge klager over mangel på arbejde, udbredt kriminalitet, korruption og offentlige tjenester, der ikke fungerer. Alt sammen problemer, som ANC har lovet at tage sig af.

I Sydafrikas slumkvarterer, hvor de fattigste bor, har beboere demonstreret for at kræve jord, huse, vand og el.

Utilfredsheden bliver til vrede, når den kombineres med rygter om, at korruption har gjort regeringsembedsmænd og deres forretningsforbindelser rige.

Onsdagens valg er det første under præsident Cyril Ramaphosa, der overtog posten fra den skandaleramte Jacob Zuma i februar sidste år.

66-årige Ramaphosa har blandt andet lovet, at regeringen vil bygge en million nye huse i de kommende fem år.

Men disse løfter er ikke nødvendigvis nok til at overbevise de skeptiske vælgere.

Ofte betegnes Sydafrika som kontinentets økonomiske kraftværk, men hver femte sorte indbygger lever stadig i dyb fattigdom. For den hvide befolkning er det én ud af 33.

Sydafrikas største oppositionsparti, Demokratisk Alliance (DA), går så vidt som til at hævde, at det nu er DA og ikke ANC, der bedst kan videreføre arven efter Mandela.

Meningsmålinger forudsiger dog, at ANC igen vil vinde et flertal af de 400 pladser i nationalforsamlingen. Også analytikere vurderer, at ANC kommer til at klare sig nogenlunde.

Men billedet er en del mere mudret, når det kommer til spørgsmålet om lederskabet internt i partiet.

- Mens vi forventer, at ANC vil gøre det okay til trods for vækstmangel og katastrofal ulighed og arbejdsløshed, vil vi stadig se en intern kamp mod præsident Ramaphosa, der vil fortsætte også efter valget, siger analytiker Peter Attard Montalto fra finanshuset Intellidex.

Razia Khan, Afrika-økonom ved Standard Chartered, er enig.

- Et lavt fremmøde for ANC vil give næring til Ramaphosas modstandere, og han risikerer en potentiel udfordring om lederskabet, siger hun.

Valgstederne åbner onsdag morgen klokken syv lokal tid og lukker onsdag aften klokken ni. Det er uvist, hvornår de første resultater ventes.

  • TOPSHOT-SAFRICA-POLITICS-ELECTIONS-ANC
    Sydafrikas præsident og leder af ANC, Cyril Ramaphosa, vinker til tusindvis af tilhængere efter at have holdt tale på Elis Park Stadium i Johannesburg søndag. Foto: Gianluigi Guercia/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud