Annonce
Udland

Fiat Chrysler vil slå sig sammen med franske Renault

Fiat Chrysler vil i en mulig fusion sammen med Renault nærme sig giganterne Volkswagen og Toyota. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

En fusion mellem Fiat Chrysler og Renault vil potentielt skabe en ny gigant i bilindustrien.

Den italiensk-amerikanske bilgigant Fiat Chrysler har sendt et tilbud til den franske bilproducent Renault om at fusionere.

Det oplyser selskabet i en udtalelse mandag.

Fiat Chrysler har "afleveret et uforpligtende brev til Renaults bestyrelse med et forslag om at kombinere de to selskaber gennem en 50/50-fusion". Det vil potentielt skabe et "overlegent globalt bilselskab", lyder det i udtalelsen.

Renaults bestyrelse vil overveje tilbuddet på et møde mandag formiddag.

En beslutning ventes dog ikke at være lige om hjørnet. Det oplyser en unavngiven kilde fra Renault til nyhedsbureauet AFP.

- Det kommer til at tage flere dage - måske endda uger, lyder det.

Bliver fusionen en realitet, vil det skabe en ny stor spiller på bilmarkedet.

Det vil i så fald blive verdens tredjestørste bilproducent efter giganterne Volkswagen og Toyota fra henholdsvis Tyskland og Japan.

De to selskaber sælger begge omkring 10,6 millioner biler om året.

Fiat Chrysler og Renault vil i en mulig fusion sælge omkring 8,7 millioner om året, oplyser Fiat Chrysler i mandagens udtalelse.

Renault er i øjeblikket en del af en alliance bestående af den franske bilproducent samt japanske Mitsubishi og Nissan. Den alliance står tilsammen for salg af omkring 10,8 millioner biler om året.

Den franske regering ser positivt på muligheden for en fusion.

- Regeringen går ind for det. Men det er afhængigt af, at fusionen gavner Renaults økonomiske udvikling og selvfølgelig Renaults ansatte, siger Sibeth Ndiaye, talsmand i regeringen, mandag til tv-stationen BFM.

Nyhederne om en mulig fusion fik mandag morgen Fiat Chryslers aktier til at stige voldsomt. Da aktiemarkederne tidligt mandag åbnede i Milano, steg selskabets aktier med 18 procent. De faldt senere en smule.

  • FILE PHOTO: A Fiat car on display at the North American International Auto Show in Detroit
    Fiat Chrysler vil i en mulig fusion sammen med Renault nærme sig giganterne Volkswagen og Toyota. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet