Annonce
Udland

Fifa-film får elendig premiere i USA

Fodbold er en lille sport i USA, men fremmødet til premieren på "United Passions" var overraskende behersket.

Kun to personer havde sat sig til rette i biografen, da den Fifa-finansierede fodboldfilm "United Passions" fredag havde premiere i Los Angeles i USA.

Og det udtrykker meget godt den krise og mangel på folkelig opbakning, som det internationale fodboldforbund er havnet i efter den seneste uges mange beskyldninger om korruption, som har rystet fodboldverdenen.

Fifa har betalt hovedparten af filmens budget på 24 millioner euro, men ifølge anmeldelserne er det spild af penge.

Trods deltagelse af store navner som Gérard Dépardieu, Sam Neill og Tim Roth i hovedrollen som den snart forhenværende Fifa-præsident Sepp Blatter - har den franske instruktør Frederic Auburtin lavet et makværk, mener filmkritikere.

- Det er en af de mindst seværdige film i nyere tid. En uærlig organisations-historie, som ikke engang kalder på latter, lød dommen i The New York Times, mens britiske The Guardian betegner filmen som en "skændsel".

"United Passions" tager udgangspunkt i Fifas 111 år lange historie og forsøger at fremstille organisationen som en repræsentant for det gode. Der er også hentydninger til korruption og bedrageri, men udforsket bliver de temaer ikke.

De to, der havde løst billet til den tidlige middagsvisning af filmen fredag i Los Angeles, kom af kærlighed til fodbold og af professionel nysgerrighed.

Den 62-årige Francisco Carillo siger til Reuters, at han kom, fordi han er fodboldtilhænger, mens freelancejournalisten Alex Gott forklarer sit fremmøde med, at han allerede før korruptionsskandalen undrede sig over, hvem filmen henvendte sig til.

- Selv de største tilhængere gider ikke at bekymre sig om, hvad der sker i Fifas bestyrelseslokale, siger Gott.

Og filmen bibringer ikke ny viden.

- Den er meget underlig. Det er ikke en film, som viser en sand historie, siger han.

Det er ikke lykkedes for nyhedsbureauet Reuters at få filmens amerikanske distributør, Screen Media Films, til at forklare, hvorfor den har valgt at sende filmen ud nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset