Flertal truer EU-Kommission med retssag i strid om retsstat

Tålmodigheden er sluppet op i Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen skal snarest tage en ordning i brug, så penge fra EU-kassen holdes tilbage, hvis et land ikke overholder retsstatsprincipperne.

Torsdag har et stort flertal i EU-Parlamentet stemt for en beslutning, der pålægger parlamentsformand David Sassoli at tage fat i EU-Kommissionen.

Sassoli skal kræve, at EU-Kommissionen "opfylder sine forpligtelser".

Samtidig skal EU-Parlamentet forberede et retssag, hvor EU-Domstolen skal afgøre, om EU-Kommissionen har svigtet sin forpligtelse.

En sag kan dog tidligst indledes, to måneder efter at klagen over påstået nøl er indgivet.

Den omstridte ordning - der i EU-sprog kaldes "retsstatsmekanisme" og "konditionalitetsinstrument" - blev aftalt sidste år under forhandlinger om budgettet for 2021-27.

Den blev vedtaget efter modstand fra Polen og Ungarn. De to lande lever ifølge både EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og andre medlemslande ikke op til fælles værdier og retsstatens principper.

Derfor var netop Polen og Ungarn en primær årsag til, at en stribe lande, herunder Danmark, har fastholdt kravet om, at der skal være en mekanisme i budgettet, så penge kan holdes tilbage.

Det middel vil være effektivt, er landene nået frem til. For i årevis er der trods de bestræbelser, som EU-traktaten muliggør, ikke sket forbedringer.

Der findes i dag en såkaldt "atombombeparagraf". Den kan føre til, at et land, der ikke overholder de fælles værdier, kan fratages rettigheder, herunder retten til at stemme.

Men det kræver enstemmighed blandt de øvrige lande. Ungarn og Polen støtter hinanden, og dermed er den paragraf ikke en trussel imod de to.

En af de 506 medlemmer, som stemte for beslutningen, var Morten Løkkegaard (V). Han siger, at retsstatsmekanismen ikke må blive en "skrivebordsøvelse".

- Fællesskabets fremtid står på spil. Hvis vi skal fastholde EU's legitimitet - og borgernes tro på fællesskabet - er vi nødt til at tage tyren ved hornene. Derfor skal EU-Kommissionen leve op til sin forpligtigelse, siger Løkkegaard.

Tanken var, at ordningen skulle være i brug fra den syvårige budgetperiode, der blev indledt 1. januar 2021.

Men en strid om indholdet af ordningen førte til, at implementeringen er udskudt. Polen og Ungarn fik i et kompromis et løfte om, at landene først kunne prøve ordningens gyldighed ved EU-Domstolen.

Desuden har EU-kommissær Johannes Hahn forklaret, at EU-Kommissionen ikke er færdig med at udfærdige retningslinjer for ordningen.

Begge processer er i gang. EU-Parlamentet siger, at EU's stats- og regeringschefers beslutning fra december 2020, som reelt udsætter processen, er uden gyldighed.

EU's stats- og regeringschefers konklusioner er ikke juridisk bindende. De politiske aftaler skal efterfølgende vedtages formelt. Det er ifølge EU-Parlamentet ikke sket.