Annonce
Udland

FN fordømmer Myanmars behandling af rohingyaer

Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, forsvarede den 11. december Myanmar mod anklager om folkedrab i Den Internationale Domstol i Haag. Foto: Yves Herman/Reuters

FN's Generalforsamling vedtager resolution og opfordrer Myanmar til straks at forbedre forhold for rohingyaer.

FN's Generalforsamling har fredag vedtaget en resolution, der fordømmer Myanmars behandling af rohingyaer.

Det skriver nyhedsbureauet PA ifølge The Guardian.

134 af generalforsamlingens 193 medlemmer stemte fredag for at vedtage resolutionen. Ni stemte imod, mens 28 afstod fra at stemme.

Resolutionen opfordrer samtidig Myanmars regering til at tage drastiske midler i brug for at forbedre forholdene for rohingya-muslimer og andre minoriteter i områderne Rakhine, Kachin og Shan.

FN's Generalforsamlings resolutioner er ikke juridisk bindende, men de er et udtryk for verdenssamfundets holdning til et emne.

Rohingyaerne er et muslimsk mindretal, som i Myanmar er blevet anset for at være illegale indvandrere, selv om de har levet i landet i mange generationer.

FN's undersøgelseskommission i Myanmar konkluderede sidste år, at det kunne betegnes som et folkedrab, da Myanmars militær i august 2017 fordrev mange hundredtusinder rohingyaer fra deres hjem.

Ingen domstol har dog fastslået, at der er begået folkedrab.

Siden 2017 er omkring en million rohingyaer flygtet fra Myanmar til nabolandet Bangladesh.

Myanmars FN-ambassadør, Hau Do Suan, kritiserer ifølge PA FN's resolution for at være "dobbeltmoralsk" og en "selektiv" håndhævelse af menneskerettighederne.

Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, rejste tidligere i december til Holland, hvor hun forsvarede sit land mod anklagerne ved Den Internationale Domstol i Haag.

Her sagde hun, at det ikke er op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med rohingyaerne.

Ifølge Aung San Suu Kyi er der nemlig tale om en "intern væbnet konflikt". Hun erkendte dog, at landets militær til tider muligvis har benyttet sig af overdreven magt.

Aung San Suu Kyi har tidligere været et hyldet demokratisk ikon, der trodsede Myanmars militærstyre i kampen for frihed. Det medførte, at hun i 1991 blev tildelt Nobels fredspris.

  • FILE PHOTO: Court hearings in case against Myanmar on alleged genocide of Rohingya, at the ICJ in The Hague
    Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, forsvarede den 11. december Myanmar mod anklager om folkedrab i Den Internationale Domstol i Haag. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud