Nye udviklingsmål i FN er ekstremt ambitiøse, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælp.
Ingen skal længere leve for under 1,25 dollar om dagen, for i 2030 skal det være helt slut med ekstrem fattigdom på verdensplan.
Den målsætning og 16 andre nye udviklingsmål er nu vedtaget i FN, og de stiller ikke kun krav til udviklingslandene, vurderer man i Folkekirkens Nødhjælp.
- De her udviklingsmål, de er ikke kun relevante for udviklingslandene, de er relevante for alle lande i verden.
- Blandt andet betyder det, at vi skal stille krav til de danske virksomheder, når de investerer i udviklingslandene, siger udviklingschef for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær.
De nye udviklingsmål i FN tager over efter 2015-målene, der blev vedtaget i år 2000 og blandt andet havde til formål at halvere antallet af ekstremt fattige på verdensplan.
Langt fra alle 2015-målene nåede at blive indfriet, men de har alligevel haft stor effekt, mener Jonas Nøddekær.
- I de første par år kiggede folk lidt uldent til de her mål, men de gik hen og fik stor politisk betydning og blev fra politisk side løftet i værdi.
- Derfor kan man håbe på, at de her mål får samme vind i sejlene, også selvom de er ekstremt ambitiøse, siger Jonas Nøddekær.
En del af det, der gør de nye målsætninger så ambitiøse er inddragelsen af den private sektor, hvor virksomhedernes ansvar for at handle samvittighedsfuldt er langt mere italesat i de nye 2030-mål.
Men også klima og korruption er nu blevet en del af målsætningerne for alle FN's medlemslande frem mod 2030.
- Den globale sammenhæng, der er mellem de store problemstillinger i verden, står langt tydelige i de nye mål.
- Korruption er eksempelvis et kæmpestort problem, der kun kan kun bekæmpes, hvis man arbejder sammen på tværs af landene, siger Jonas Nøddekær.