Annonce
Udland

FN: Konflikten i Sudan spreder sig i landet

Mange sudanere er drevet på flugt på grund af den væbnede konflikt i landet. På billedet ses en sudansk flygtningelejr i Chad tidligere i november. Foto: El Tayeb Siddig/Reuters
Siden 15. april har Sudan været præget af en voldelig konflikt, der har kostet mindst 9000 livet.

Konflikten i Sudan, der har kostet tusindvis livet og drevet syv millioner på flugt på syv måneder, spreder sig til nye regioner i landet.

Det oplyser FN torsdag. FN advarer samtidig om en voksende humanitær katastrofe.

Den dødelige uro i Sudan inkluderer udbrud af etnisk vold og angreb mod kvinder ifølge FN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FN's assisterende generalsekretær for Afrika, den ghanesiske diplomat Martha Ama Akyaa Pobee, har udtrykt bekymring over forværringen ved et møde i FN's Sikkerhedsråd.

- Sudan står over for et sammenløb af en forværret humanitær katastrofe og en katastrofal krise i menneskerettigheder, sagde hun.

Konflikten i Sudan brød ud 15. april i år. Konflikten bunder i en strid mellem hærchefen Abdel Fattah al-Burhan og hans tidligere næstkommanderende, lederen af den paramilitære gruppe RSF, Mohamed Hamdan Daglo.

Flere end 9000 mennesker er blevet dræbt i landet siden 15. april ifølge data fra ngo'en Armed Conflict Location and Event Data Project, der specialiserer sig i indsamling af data fra konflikter.

Tallet anses dog af mange som en underdrivelse.

- Fjendtlighederne har spredt sig til nye områder såsom delstaterne Gezira, Hvide Nil og Vestkordofan, hvilket sætter endnu flere civile - såvel som humanitære aktioner - i fare, siger Pobee.

Hun siger, at RSF har opnået militære sejre i Darfur fra 26. oktober til 4. november, hvor de tog kontrollen med sudanske militærbaser i Nyala, som er hovedstaden i delstaten Syddarfur, Zalingei i Centraldarfur og hovedstaden i Vestdarfur, El Geneina

- De stridende parter har angiveligt udført tilfældige angreb, mens de også laver målrettede angreb mod civile, tilsyneladende i uoverensstemmelse med den humanitære folkeret, siger Pobee.

På trods af den svære situation har omkring 4,1 millioner mennesker fået nødhjælp de seneste syv måneder, men det er blot 22 procent af de mennesker, som nødhjælpsorganisationer har som mål at hjælpe i år.

Sudans stridende parter satte sig sidste måned til forhandlingsbordet i Jeddah med Saudi-Arabien og USA som mæglere.

Begge parter udtrykte villighed til at forhandle en våbenhvile, men kampene på landjorden er intensiveret.

/ritzau/AFP

  • A general view of refugee tents in the Metche Sudanese refugee camp, Chad
    Mange sudanere er drevet på flugt på grund af den væbnede konflikt i landet. På billedet ses en sudansk flygtningelejr i Chad tidligere i november. Foto: El Tayeb Siddig/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb