Annonce
Udland

FN kræver handling efter rekord: 110 millioner mennesker på flugt

Sudanske flygtninge på vej over Nilen. Konflikterne i Ukraine og Sudan har været med til at bringe antallet af flygtninge og fordrevne op på over 110 millioner. Det oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en ny årsrapport. Foto: Khaled Elfiqi/Ritzau Scanpix
Konflikter i Ukraine og Sudan har bragt antallet af flygtninge og fordrevne op på over 110 millioner.

Antallet af flygtninge og fordrevne er steget til over 110 millioner, hvilket er rekordhøjt. Det oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i sin årsrapport onsdag.

Krigen i Ukraine og andre konflikter rundt om i verden samt klimaforårsagede omvæltninger betød, at flere mennesker end nogensinde før var tvunget på flugt fra deres hjem sidste år.

- Det øger blot behovet for øjeblikkelig, kollektiv handling for at adressere årsagerne til, at så mange må flygte, og afbøde konsekvenserne for de mange på flugt, understreger UNHCR, FN's Flygtningeorganisation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den årlige rapport, Global Trends in Forced Displacement 2022, viser, at antallet af mennesker, der var fordrevet på grund af krige, forfølgelse, vold og menneskerettighedskrænkelser, var rekordhøjt, 108,4 millioner, ved udgangen af 2022.

Tallet er vokset med 19,1 million mennesker i forhold til året før, hvilket udgør den største årlige stigning nogensinde.

Den opadgående kurve for den globale flygtningesituation viser ingen tegn på at aftage i 2023. Konflikten i Sudan har betydet nye strømme af flygtninge og fordrevne, hvilket har skubbet det globale antal op over 110 millioner mennesker i maj.

- Tallene viser os, at nogle mennesker er alt for hurtige til at ty til konflikt og alt for langsomme til at finde løsninger. Konsekvensen er ødelæggelse, fordrivelse og lidelse for hvert eneste af de millioner af mennesker, der er tvunget på flugt fra deres hjem, siger FN's Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi.

35,3 millioner af det globale tal udgøres af flygtninge – mennesker, der har krydset en international grænse for at komme i sikkerhed - mens en større andel, 62,5 millioner, er internt fordrevne i deres hjemlande på grund af konflikter og vold.

Krigen i Ukraine var den største drivkraft bag antallet af mennesker på flugt i 2022. Flygtninge fra Ukraine steg fra 27.300 i slutningen af 2021 til 5,7 millioner i slutningen af 2022, hvilket repræsenterer den hurtigst voksende flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig.

Samtidig var skønnet for antallet af flygtninge fra Afghanistan markant højere ved udgangen af 2022.

Det skyldes en revideret opgørelse over afghanske flygtninge i Iran, herunder mange, der har været huset i landet i årevis.

Tilsvarende afspejler rapporten opjusteringer fra Colombia og Peru af antallet af venezuelanere, der huses i disse lande, og som primært kategoriseres som "andre med behov for international beskyttelse".

/ritzau/

  • People fleeing from Sudan arrive at Abu Simbel, southern Egypt
    Sudanske flygtninge på vej over Nilen. Konflikterne i Ukraine og Sudan har været med til at bringe antallet af flygtninge og fordrevne op på over 110 millioner. Det oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en ny årsrapport. Foto: Khaled Elfiqi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder