Annonce
Udland

Første tyske minister boykotter EM i fodbold

Tysklands udviklingsminister, Dirk Niebel, bliver det første medlem af den tyske regering, som annoncerer boykot af den forestående EM-slutrunde i fodbold i Ukraine. Det skriver AFP.

Udmeldingen kommer efter længere tids diskussion om Ukraines behandling af den fængslede tidligere premierminister Julia Timosjenko.

Ministeren siger i tirsdagens udgave af Die Welt, at han vil sende et "politisk budskab".

- Det er derfor, at jeg dropper min planlagte tur til en tysk kamp i Ukraine, siger Dirk Niebel.

- Det er forkert at fængsle folk på baggrund af politisk overbevisning, siger han.

Han tilføjer, at Kijev har udtrykt en vilje til at rykke nærmere de europæiske værdier og standarder, og at landet nu må vise, hvor seriøst det tager disse udmeldinger.

Tyskland er gået forrest med kritikken af Ukraines behandling af Julia Timosjenko, som i øjeblikket afsoner en fængselsdom på syv år for magtmisbrug. Dommen faldt i oktober i fjor, og europæiske ledere anser den for at være politisk.

Flere lande overvejer at droppe officielle besøg ved EM-arrangementet i protest mod behandlingen af Timosjenko. Den tyske forbundskansler Angela Merkel er en af dem.

EU's kommissionsformand, José Manuel Barroso, har sagt, at han ikke har i sinde at rejse til Ukraine under EM.

Og torsdag advarede den polske premierminister, Donald Tusk, direkte om, at situationen omkring Julia Timosjenko kan få dramatiske konsekvenser for Ukraines omdømme.

Polen og Ukraine arrangerer EM i fællesskab.

Ukraine har taget til genmæle over for de mange stats- og regeringschefer, som truer med at boykotte det forestående europamesterskab. Landet mener, at det er upassende at politisere en sportsbegivenhed.

Den 51-årige Timosjenko siger, at hun lider af kroniske rygsmerter, og hun har også beskyldt fængselsvagter for at have tævet hende.

Den 20. april indledte hun en sultestrejke i protest mod fængselsvagterne, der mod hendes vilje bragte hende på et hospital til behandling.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder