Regering ventes søndag at beslutte at sende våben til kurdere i Nordirak. Merkel: Vi har pligt til at hjælpe.
11 år efter, at Tyskland lagde sig ud med sin nærmeste allierede USA ved at sige nej til at deltage i Irak-krigen, er EU's største land nu klar til at deltage i en international Irak-mission.
Forbundsdagen i Berlin er mandag ekstraordinært indkaldt for at stemme om, hvorvidt Tyskland skal sende våben til kurderne i Nordirak, og der ventes et sikkert ja, da regeringen råder over et komfortabelt flertal.
Forbundskansler Angela Merkels kristelige demokrater i CDU/CSU og den socialdemokratiske regeringspartner SPD er torsdag blevet enige om et fælles beslutningsforslag, erfarer nyhedsbureauet dpa fra de regeringspartiernes parlamentsgrupper.
Det vil i givet fald være første gang siden Anden Verdenskrig, at Tyskland direkte blander sig i krigshandlinger i andre lande med våbenleverancer.
Men Merkel mener, at forbundsrepublikken er forpligtet til at hjælpe Irak i kampen mod den islamistiske gruppe Islamisk Stat, da 400 af IS' omkring 20.000 jihadister efter alt at dømme kommer fra Tyskland.
- Derfor kan vi ikke sige, at vi ikke har noget med det at gøre, sagde kansleren onsdag aften ved et debatmøde, som magasinet Cicero var vært for i Berlin.
- Ude i verden forventer man, at Tyskland ikke blot vil lade sig beskytte, men også hjælper andre, sagde hun ifølge dpa.
Modsat ved forbundshærens udlandsindsatser som i Afghanistan skal parlamentet dog ikke tildele noget officielt mandat, men blot formelt sige ja til den beslutning, som forbundsregeringen endegyldigt træffer søndag.
Her har Angela Merkel indkaldt fem af sine ministre, blandt andet på forsvars-, udenrigs- og økonomiområdet, til møde i kanslerministeriet.
Bagefter træffer CDU-formanden Merkel den endelige beslutning sammen med de to andre partiformænd i den store koalition, CSU's Horst Seehofer, der er ministerpræsident i Bayern, og den socialdemokratiske vicekansler og økonomiminister Sigmar Gabriel.
Den daværende socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröder, sagde allerede i sommeren 2002 kategorisk nej til at deltage i en eventuel krig mod Irak. Det nej stod Tyskland ved, da krigen blev indledt i marts 2003, hvor Merkel som oppositionsleder støttede amerikanerne.