Annonce
Udland

Forsker om brexit-udkast: Det landede blødt

I slutspurten har briterne fået nogle symbolske indrømmelser i udkast, hvor mange svære emner er udskudt.

Som en perlekæde, der går itu, forlader britiske ministre regeringen i utilfredshed over udkastet til en aftale for briternes udtræden af EU.

Spoler man tilbage til dag et, kan briterne da heller ikke være tilfreds med udkastet, som blev indgået onsdag aften. Det mener professor Rebecca Adler-Nissen, der blandt andet forsker i EU-politik.

I slutspurten er der dog indført nogle mindre imødekommelser i udkastet på 585 sider, vurderer hun.

- Hele forløbet viser, hvor svag en forhandlingsposition briterne har haft, for det er meget lidt, de kunne komme igennem med på substansen.

- De får nogle lidt blødere landinger, det er først og fremmest symbolsk, men det er måske det, der skal til i slutfasen. Man har løst mange problemer de sidste timer ved bare at tage svære emner ud og udskyde dem, siger hun.

Hele fire ministre eller viceministre har meddelt deres afgang fra premierminister Theresa Mays regering i kølvandet på udkastet, som det britiske kabinet nikkede til onsdag aften.

Blandt dem er den britiske minister for brexit, Dominic Raab. Det er anden gang i år, at en brexitminister forlader Mays regering.

Det mest omstridte element i brexitudkastet er den såkaldte backstop-plan, der handler om, at Storbritannien bliver i en toldunion med EU, indtil en handelsaftale er på plads.

Hun peger særligt på fire områder, hvor briterne har fået noget, der minder om indrømmelser.

Eksempelvis er der indsat nogle blødere formuleringer om, hvornår ting skal afgøres ved EU-Domstolen. For eksempel hvis parterne er uenige om overgangsperioden eller ved et backstop-problem.

- For det andet har man skrevet om, at man godt kan forlænge overgangsperioden. Med andre ord bliver man mere fleksibel på tiden, så man kan nå at forhandle frihandelsaftalen og kan ordne andre uenigheder.

- For det tredje har man skrevet nogle af de mest kontroversielle emner delvist ud af selve skilsmisseaftalen. Som for eksempel fiskeri, som hele tiden har været et stort problembarn, det løser man separat.

- For det fjerde har man formuleret nogle supplerende sætninger om, at Storbritanniens territorielle integritet skal respekteres. Og det har man gjort for at tilfredsstille unionisterne i Nordirland, som frygter, at de får en helt anden status end resten af Storbritannien, siger hun.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen