Annonce
Udland

Forsker: Trumps opbakning til Israel i Golan er historisk

USA bryder med et halvt århundredes politik ved at ville anerkende Golanhøjderne som israelske.

Præsident Donald Trumps melding på Twitter om, at det er på tide at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne, markerer et historisk skifte i USA's udenrigspolitik i forhold til det omstridte område.

Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.

Også selv om meldingen egentlig ikke er så overraskende.

- Det er et kæmpe skifte i forhold til den formelle amerikanske politik lige siden 1967. Det er også et brud med andre allieredes linje og FN-resolutioner, siger Helle Malmvig.

- På den anden side har USA og Israel jo været meget nære allierede i årevis, og med Trump-administrationen har der ikke været nogen tvivl om, hvordan USA har stået i forhold til Israel.

Her henviser Diis-forskeren blandt andet til, at USA's præsident brød med årtiers politik og anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad i 2017.

På samme måde er det strategisk vigtige bjergområde Golanhøjderne et stridspunkt, der rækker årtier tilbage.

Under Seksdageskrigen i 1967 flygtede størstedelen af den arabiske befolkning.

Siden da har Israel holdt Golanhøjderne besat, og i 1981 besluttede israelerne at annektere området.

FN's Sikkerhedsråd støtter dog Syriens ret til højderne, hvilket blandt andet blev bekræftet i 2016.

I regionen er det politiske billede blevet mere broget, og derfor vil landene omkring få sværere ved at nå til enighed om en skarp fordømmelse, spår Helle Malmvig.

- Hvis det har var sket for 15-20 år siden, så havde det vakt et kæmpe ramaskrig hos alle lande i regionen over en bred kam. Det tror jeg slet ikke, at det vil gøre på samme måde i dag, siger hun.

Forskeren ser, at Israel "har nærmet sig flere af Golfstaterne", hvor man nu ser en fælles fjende i Iran.

- Den arabiske verden er blevet mere delt, så derfor vil vi heller ikke se nogle kæmpe udmeldinger, siger Helle Malmvig.

Lektor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Globale Studier Søren Schmidt mener, at udmeldingen underminerer USA's troværdighed som international aftalepartner.

- Det ligger i virkeligheden i forlængelse af det, man har oplevet på flere andre områder, for eksempel klimaaftalen og Iran-aftalen. Nu ser man det så også i forhold til FN-traktaten, som USA jo også er underskriver af, siger han.

- Hvad man end laver af aftaler med USA, er det under Trump blevet sådan, at det spiller ingen rolle.

Også i forhold til folkeretten ser lektoren udmeldingen som særdeles problematisk.

- Det er ifølge FN-traktaten forbudt at erhverve territorium i forbindelse med krig. Det er så det, Trump vælger at se stort på i forhold til Israel, siger han.

Begge forskere mener, at fred mellem Syrien og Israel har lange udsigter efter dagens udmelding.

Derudover mener de, at USA's rolle som mulig mægler i Mellemøsten bliver svær at forene med de senere års amerikanske politik i regionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle