Annonce
Udland

Gambias ekspræsident har forladt landet

Yahya Jammeh gik på tv i de tidlige morgentimer lørdag for at meddele, at han ville forlade præsidentposten. Foto: AP

Et fly med Yahya Jammeh om bord er lettet fra Gambia. Ekspræsidenten ventes at tage i eksil.

Gambias mangeårige leder Yahya Jammeh har forladt landet, efter at han blev presset til at overdrage magten til vinderen af præsidentvalget.

Jammeh er rejst til Ækvatorial-Guinea, hvor han vil leve i eksil. Jammeh landede i Guineas hovedstad, Conakry, og rejste herfra videre til Ækvatorial-Guinea.

I en udtalelse fra de vestafrikanske landes samarbejdsorganisation, Ecowas, udtaler formanden, Marcel Alian de Souza, at Jammeh kan retunere til Gambia, når han selv ønsker det.

Jammeh var i selskab med Guineas præsident, Alpha Conde, som gennem de seneste to døgn har været med til at forhandle en løsning på plads.

Detaljerne i den exitplan, der nu har sendt Jammeh i eksil, er ikke umiddelbart kendt.

Med Jammehs afgang ser den politiske krise i Gambia ud til at være overstået.

Tidligt lørdag morgen meddelte ekspræsidenten i en tv-transmitteret tale, at han ville trække sig fra præsidentposten.

Han har været under massivt pres i de seneste uger for at overdrage magten til Adama Barrow, der vandt præsidentvalget i det vestafrikanske land 1. december.

Umiddelbart efter valget erkendte Jammeh sit nederlag, men ændrede så mening og hævdede, at valget var ugyldigt.

Torsdag gik soldater fra nabolandet Senegal over grænsen til Gambia. De truede med at afsætte præsidenten med magt, hvis han ikke forlod posten frivilligt.

Magtoverdragelsen skulle have fundet sted torsdag. I stedet blev Barrow taget i ed som Gambias nye præsident ved en ceremoni på den gambiske ambassade i Senegal, hvor han havde søgt tilflugt.

Yahya Jammeh har siddet tungt på magten i Gambia, siden et militærkup i 1994 gjorde ham til præsident.

  • Gambia Crisis
    Yahya Jammeh gik på tv i de tidlige morgentimer lørdag for at meddele, at han ville forlade præsidentposten. Foto: AP
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned og kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin