Annonce
Udland

Gambias præsident forbyder omskæring af kvinder

Et kontroversielt indgreb bliver gjort ulovligt i Gambia. Det vækker glæde hos aktivister.

Der skal ikke skæres i gambiske kvinders kønsorganer fremover, slår landets præsident, Yahya Jammeh, fast ifølge avisen The Guardian.

Præsidenten har i en tale sagt, at omskæring af kvinder vil blive gjort ulovligt, og at forbuddet mod det kontroversielle indgreb vil gælde øjeblikkeligt.

- Han (Jammeh, red.) har i løbet af de seneste minutter erklæret, at omskæring af kvinder er blevet forbudt i Gambia med øjeblikkelig virkning, skriver landets informationsminister, Sheriff Bojang, på Facebook ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er dog ikke klart, hvornår regeringen planlægger at udarbejde loven, der skal håndhæve Jammehs løfte, skriver The Guardian. Loven er ellers nødvendig for at "redde utallige liv", siger aktivister til Reuters.

Når kvinder omskæres betyder det ofte, at de som små piger får fjernet skamlæber og klitoris, hvilket kan give problemer med helbredet såsom blødninger, infektioner, smerte og barnløshed.

Flere end 130 millioner kvinder på verdensplan anslås at være omskåret. Det er særligt i Afrika og Mellemøsten, at praksissen bliver udført.

I Gambia menes 76 procent af landets kvinder at have fået foretaget indgrebet.

- Jeg er virkelig forundret over, at præsidenten har gjort det her. Jeg havde ikke forestillet mig, at det nogensinde ville blive indført. Jeg er meget stolt af mit land, og jeg er virkelig, virkelig glad, siger aktivisten Jaha Dukureh til The Guardian.

Dukureh har i mange år kæmpet for at sætte en stopper for omskæringsritualet i Gambia.

Præsidentens udmelding kom i en tale i Jammehs hjemby og var et uventet træk fra nationens leder.

Yahya Jammeh har tidligere påkaldt sig negativ opmærksomhed efter kontroversielle udtalelser. Eksempelvis skulle han tidligere på året have sagt, at han ville skære halsen over på mænd, der ønsker at gifte sig med en person af samme køn.

Præsidenten har ledet den tidligere britiske koloni siden 1994.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang