Annonce
Udland

Gamle mænd på elcykel øger antallet af dræbte i Holland

Der har været en markant stigning i antallet af døde i cykelulykker i Holland. Det kædes sammen med elcyklens udbredelse. Foto: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen

Holland oplever en stærk stigning i antallet af fatale cykeluheld. Elcykler og alder spiller en stor rolle.

Antallet af personer, der dør i cykeluheld i Holland, er steget betragteligt i 2017. Og stigningen er næsten hovedsageligt udløst af flere uheld med ældre mænd på elcykler.

Det skriver den britiske avis The Guardian, efter det officielle hollandske statistikbureau er kommet med tal for 2017.

- Vi må ikke undervurdere, hvor mange uheld der sker, når ældre skal af og på en elcykel.

- Sådan en cykel er tungere end almindelige, og nogle gange er problemet, at ældre mennesker ikke husker på, at deres egen fysiske formåen er reduceret, siger Peter van der Knaap, formand for videnscentret Wetenschappelijk Onderzoek Verkeersveiligheid, til avisen.

Ifølge tallene fra det hollandske statistikbureau steg antallet af fatale cykelulykker med 17 procent til 206 i 2017. Det højeste tal i ti år og højere end antallet af personer, der døde i bilulykker.

Stigningen i antallet var næsten ene båret af ældre mænd på elcykler. Antallet af dødsulykker med elcykler ført af mænd over 65 år blev mere end fordoblet i 2017 til 31.

- Selvfølgeligt er ethvert dødsfald et for meget. Men hvis man kigger på, hvor meget vi alle sammen cykler mere, specielt blandt de ældre, så kan Holland ønske sig selv tillykke.

- Cykling er sundt, og vi må fortsætte med at promovere det, siger formand for den hollandske cykelunion Fietserbond Jaap Kamminga.

Også i Danmark har udbredelsen af elcykler, der ved hjælp af en elektrisk motor kan hjælpe cyklister til at køre hurtigere, givet bekymringer.

I 2016 viste tal, at antallet af ulykker med elcykler var steget voldsomt. Derfor er Havarikommissionen ved at gennemføre et større studie. Her er specielt farten i søgelyset.

- Måske tolker man elcyklens fart forkert, fordi vi normalt har en forestilling om, hvilken fart en almindelig cykel kommer med.

- Og man kan jo ikke se på afstand, om det er en elcykel. Det kan forvirre, og så er cyklen pludselig ved siden af bilen, sagde formand for kommissionen Mette Fynbo tidligere til Ritzau.

Undersøgelsens resultater skal efter planen ligge klar i år.

  • Mathias Løvgreen Bojesen
    Der har været en markant stigning i antallet af døde i cykelulykker i Holland. Det kædes sammen med elcyklens udbredelse. Foto: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?