Annonce
Udland

Generationer af krigsramte afghanere søger trøst i valg

Omara Khan Masoudi (i midten) er tidligere direktør for Afghanistans Nationalmuseum i Kabul. Her ses han sammen med den daværende hollandske kronprins Willem-Alexander (til venstre) og Spaniens prins Jaime (til højre) i kirken Nieuwe Kerk i Amsterdam i 2007. Foto: Marcel Antonisse/Ritzau Scanpix

Når afghanerne risikerer deres liv for at stemme, viser det et stort engagement i demokratiet, siger 71-årig.

For næsten to årtier siden satte en afghansk mand sit liv på spil for at beskytte landets værdifulde artefakter. Han skjulte kunstgenstandene i kælderen i centralbankens kontor i Kabul, da islamister fra Taliban ødelagde landets nationalmuseum.

Omara Khan Masoudi er tidligere direktør for Afghanistans Nationalmuseum i Kabul. Han var vidne til den tumultariske periode, der førte til en langvarig sovjetisk besættelse efterfulgt af ti års borgerkrig og et fundamentalistisk islamistisk styre under Taliban og er i dag fortsat vidne til den USA-støttede krig mod oprørerne.

71-årige Masoudi opnåede stor succes som varetager af Afghanistans historiske fund, men han føler sig utryg forud for lørdagens præsidentvalg. Han mener, at landets ledere har fejlet som vogtere af den nationale interesse.

- Et valg er en af hovedøvelserne i et demokratisk system, men det har mistet sin betydning i Afghanistan, siger Omara Khan Masoudi.

Årtier med krig har ødelagt folks liv, og det at afholde valg til trods for den vold, der følger med, er en påmindelse om afghanernes evne til at modstå modgang, mener Masoudi.

- At risikere sit liv for at stemme viser et stort engagement i demokratiet, siger den 71-årige afghaner, som i dag arbejder som kulturkonsulent for FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab (Unesco).

- Jeg mistede mit håb i valgprocessen, da jeg fandt ud af, at politikere let kan snyde. Det bliver en spildt indsats, men jeg er nødt til at stemme for at beskytte mine rettigheder, siger han.

Førstegangsvælger Samiullah Mehri, en 21-årig cricketspiller med base i Kabul, som er vokset op med den amerikanskledede krig mod Taliban, fortæller, at han glæder sig meget til at stemme.

Afghanerne tog cricket til sig i flygtningelejrene i det cricketelskende Pakistan, hvor flere end tre millioner afghanere flygtede til fra den sovjetiske invasion og borgerkrig i 1980'erne og 1990'erne.

Siden er sporten blevet enormt populær i Afghanistan, særligt blandt etniske pashtunere i de østlige grænseprovinser.

Taliban forbød sportsgrene som eksempelvis cricket og fodbold i de første år af den militante bevægelses strenge styre, fordi den mente, at sport holdt mænd fra at bede. Senere blev bevægelsen dog mere tolerant over for cricket.

- Jeg er en smule bange for hele sikkerhedssituationen. Især efter at Taliban har advaret folk om ikke at deltage i valget. Men jeg kan alligevel ikke vente med at afgive min stemme, siger Samiullah Mehri.

Han henviser til, at Taliban har truet med at angribe valgsteder lørdag.

- Valg bringer en følelse af kontinuitet ind i vores udvikling. For mig personligt betyder det, at vi får et bedre liv, og at vi vil skabe nye muligheder, siger den unge cricketspiller.

Knap ti millioner afghanere ud af en samlet befolkning på 34 millioner er i år registreret som vælgere.

Den 21-årige cricketspiller Samiullah Mehri er førstegangsvælger og glæder sig meget til lørdagens præsidentvalg i Afghanistan. (Arkivfoto) Foto: Omar Sobhani/Reuters
  • NETHERLANDS-AFGHANISTAN-PEOPLE
    Omara Khan Masoudi (i midten) er tidligere direktør for Afghanistans Nationalmuseum i Kabul. Her ses han sammen med den daværende hollandske kronprins Willem-Alexander (til venstre) og Spaniens prins Jaime (til højre) i kirken Nieuwe Kerk i Amsterdam i 2007. Foto: Marcel Antonisse/Ritzau Scanpix
  • Afghan cricket player Samiullah Mehri, 21, poses for photo in Kabul
    Den 21-årige cricketspiller Samiullah Mehri er førstegangsvælger og glæder sig meget til lørdagens præsidentvalg i Afghanistan. (Arkivfoto) Foto: Omar Sobhani/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder