Annonce
Udland

Ginsburg lægges på lit de parade ved USA's Højesteret

Den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som døde fredag, 87 år, vil onsdag og torsdag blive lagt på lit de parade uden for USA's højesteretsbygning. Foto: Joshua Roberts/Reuters

Offentligheden kan vise afdød højesteretsdommer en sidste ære, inden hendes båre flyttes til kongresbygning.

Den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som døde fredag, vil onsdag og torsdag blive lagt på lit de parade uden for USA's højesteretsbygning.

Dermed kan medlemmer af offentligheden vise hende en sidste ære, inden hendes båre fredag bliver flyttet til kongresbygningen.

Mange mennesker har udtrykt dyb sorg over den liberale og ikoniske højesteretsdommers død.

Ginsburg døde i sit hjem i Washington D.C. af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom i bugspytkirtlen. Store dele af USA har længe holdt øje med den 87-årige højesteretsdommers helbred.

Hun var en del af et liberalt mindretal ved domstolen, der består af ni dommere - fem konservative og fire liberale. Hendes dødsfald betyder, at præsident Donald Trump muligvis får en chance for at udpege endnu en kandidat til domstolen.

Siden Ginsburgs død har en større menneskemængde været samlet uden for højesteretsbygningen.

- En privat ceremoni vil finde sted i Højesteret tidligt onsdag med deltagelse af Ginsburgs familie, venner og andre højesteretsdommere, hedder det i en pressemeddelelse mandag.

Nogle af Ginsburgs tidligere juridiske assistenter vil bære båren til højesteretsbygningens søjlebårne indgangsparti. Båren placeres uden for bygningen for at nedbringe faren for coronasmitte på området.

Ginsburg vil blive stedt til hvile i næste uge på kirkegården Arlington. Det vil ske ved en privat ceremoni.

Trump sagde mandag, at han snart er klar til at pege på, hvem han mener, der bør overtage det ledige sæde i Højesteret.

I et interview med Fox News siger Trump dog, at han ikke vil udpege en kandidat til posten, før Ruth Bader Ginsburg er blevet bisat.

Demokraterne har insisteret på, at Ruth Bader Ginsburgs afløser bør findes efter præsidentvalget 3. november. Det afviser præsidenten.

- Den endelige afstemning bør finde sted før valget, og det har vi masser af tid til, siger Trump.

Det er tredje gang, at Trump kan komme til at nominere en kandidat til Højesteret, siden han blev valgt i 2016. Dermed får han chancen for at styrke en konservativt domineret Højesteret, formentlig for en lang årrække.

  • FILE PHOTO: People gather to mourn the death of Associate Justice Ruth Bader Ginsburg at the Supreme Court in Washington
    Den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som døde fredag, 87 år, vil onsdag og torsdag blive lagt på lit de parade uden for USA's højesteretsbygning. Foto: Joshua Roberts/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle