Græsk valg er præget af bekymringer om økonomi og vælgerapati

Søndag går grækerne til stemmeurnerne ved det, der af nyhedsbureauet AFP beskrives som det mest usikre valg i årtier.

Det anses som værende usandsynligt, at der efter søndagens valg vil være en klar vinder.

Det vurderes sandsynligt, at grækerne skal stemme ved en anden runde af valget i juli, hvis der ikke kan komme enighed om en koalition.

Det regerende konservative parti, Nyt Demokrati, fører i meningsmålingerne, men en ændring i landets valgsystem betyder, at der nok ikke kommer et absolut flertal søndag.

- Det parti, der kommer først, skal have over 45 procent af stemmerne for at kunne danne en etpartiregering, hvilket virker ganske usandsynligt, siger den politiske analytiker Panos Koliastasis til nyhedsbureauet Reuters.

Nyt Demokrati, der har premierminister Kyriakos Mitsotakis i spidsen, får mellem 31 og 38 procent i meningsmålingerne.

Det venstreorienterede oppositionsparti Syriza ligger mellem fire og syv procentpoint efter, skriver Reuters.

Høje leveomkostninger i Grækenland har været et af de vigtigste emner i valgkampen. Partierne har forsøgt at imponere vælgerne ved at love at hæve minimumlønnen og skabe flere job.

Ifølge nyhedsbureauet AFP plejer græske valg at være en højlydt affære, og det er ikke unormalt med høje skænderier på tavernaerne eller demonstrationer i gaderne.

Men i år lader det til, at valget mere er præget af apati.

- Vores liv kommer ikke til at forandre sig den næste dag uanset, hvem der vinder, siger 32-årig Nikos Kalaitzidis, der arbejder på en tankstation i Thesseloniki, landets næststørste by.

Ved valget i 2019 var der 42 procent af de stemmeberettigede, der ikke stemte. Analytikere frygter ifølge AFP, at der bliver endnu flere denne gang.

Lige under ti millioner grækere har stemmeret, når valgstederne åbner klokken 07.00 lokal tid. De lukker igen klokken 19.00.

Hvis intet parti får en klar sejr, vil den græske præsident, Katerina Sakellaropoulou, give de tre partier med flest stemmer tre dage hver til at forsøge at danne regering.

Lykkes det ikke, vil præsidenten udpege et forretningsministerium, der vil lede landet frem til anden runde af valget.

/ritzau/