Annonce
Udland

Greenpeace: Vild radioaktivitet ved Japan

Overvågning af strålingsniveauet efter atomulykken i Japan afslører alvorlig radioaktiv forurening i havet.

Tang fra havet omkring atomkraftværket Fukushima i Japan indeholder radioaktiv forurening på et niveau, som er mere end 50 gange højere end de tilladte grænseværdier.

Det afslører Greenpeace torsdag morgen på en pressekonference i Tokyo.

De nye resultater rejser store bekymringer om de langsigtede risici af atomkatastrofen - både for mennesker og for miljøet, lyder det fra Greenpeace.

- Vores data viser, at betydelige mængder af radioaktiv forurening fortsat spredes over store afstande fra Fukushima-anlægget, siger Jan Vande Putte, som er strålingsekspert hos Greenpeace.

De japanske myndigheder har ellers ved flere lejligheder påstået, at radioaktiviteten er ved at blive spredt og fortyndet, men det er ikke sandt, fastslår Greenpeace med de nye undersøgelser.

- Radioaktiviteten er ikke ved at blive spredt eller fortyndet. Den ophobes i havet, siger Jan Vande Putte.

Undersøgelserne er baseret på fisk, skaldyr og tang, som Greenpeace tidligere på måneden har samlet ind både udenfor Japans territorialfarvand og langs kysten ved Fukushima.

De forskellige prøver er blevet analyseret på laboratorier i Frankrig og Belgien, og der er blevet fundet et højt niveau af både radioaktivt jod og cæsium i prøverne.

- Den koncentration af ​​radioaktivt jod, vi fandt i tangen, er særligt bekymrende, fordi det fortæller os, hvor langt forureningen har spredt sig langs kysten, siger strålingseksperten.

Samtidig bekymrer tangen i særdeleshed organisationen, fordi flere arter af tang er en meget udbredt spise i Japan.

- Japans regering antager fejlagtigt, at manglen på data betyder, at der ikke er noget galt. Den selvtilfredshed må ophøre nu, lyder det fra Jan Vande Putte.

I stedet bør regeringen starte en omfattende, langvarig overvågning af strålingsniveauerne marinemiljøet langs Fukushima-kysten og samtidig offentliggøre alle oplysninger om tidligere og igangværende radioaktive udslip, lyder opfordringen fra Greenpeace.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder