Annonce
Udland

Hamas-leder: Vi forlader ikke Gazastriben

- Det er vores beslutning at blive i vores land, sagde Ismail Haniyeh, der leder den militante islamistiske gruppe, i en tv-transmitteret tale i Gazastriben. (Arkivfoto). Foto: Adel Hana/Ritzau Scanpix
- Det er vores beslutning at blive i vores land, hed det i tv-transmitteret tale lørdag fra lederen af Hamas.

Lederen af Hamas siger i en tale lørdag, at palæstinenserne ikke vil forlade Gazastriben og Vestbredden.

- Det er vores beslutning at blive i vores land, sagde Ismail Haniyeh, der leder den militante islamistiske gruppe, i en tv-transmitteret tale i Gazastriben.

Han sagde, at palæstinenserne ikke vil forlade Gazastriben eller Vestbredden og emigrere til Egypten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Palæstinenserne har ret til at bo på deres land. Der bliver ingen flugt fra Gaza eller fra Vestbredden eller fra Gaza ind i Egypten, hed det.

Ismail Haniyeh var angiveligt manden, som gav ordre til det blodige overraskelsesangreb på Israel. Han sagde efter Hamas-angrebet i Israel, at gruppen er "på kanten af en stor sejr".

- Nok er nok. De stadige intifadaer og revolutioner i kampen for at befri vores land og vores fanger, der sygner hen i besættelsesmagtens fængsler, skal fuldføres, hed det i en tale fra Haniyeh på palæstinensisk tv.

- Vi står på kanten af en stor sejr og en klar erobring på Gaza-fronten.

Han sagde videre, at de kampe, der nu er indledt fra Gazastriben, vil brede sig til Vestbredden og Jerusalem.

- Kampen er rykket ind i hjertet af den zionistiske enhed, sagde han.

Hamas betyder "segl" på arabisk. Det var en lille ubetydelig palæstinensisk gruppe, da den for 36 år siden udsendte sin første folder med en protest mod Israels besættelse af Vestbredden og Gaza. Den opfordrede til Den Første Intifada i december 1987.

I dag betegnes gruppen af kilder tæt på organisationen ifølge Reuters som "en minihær".

- Hamas har et militærakademi, hvor medlemmer specialiserer sig i it, cyberangreb og cybersikkerhed. Hamas råder endda over en flådekommando, og dens militære fløj omfatter 40.000 mand, siger Reuters' kilder i Gaza.

I 1990'erne havde Hamas færre end 10.000 mand under våben ifølge hjemmesiden globalsecurity.org.

Ismail Haniyeh sagde i et interview med tv-stationen Al Jazeera sidste år, at hans gruppe havde modtaget 70 millioner dollar (næsten 500 millioner kroner) i militær hjælp fra Iran.

USA sagde i en rapport i 2020, at Iran årligt giver 100 millioner dollar (over 709 millioner kroner) til militante islamistiske palæstinensiske grupper.

Hamas råder i Gaza over et kæmpemæssigt netværk af underjordiske tunneler, som Israel omtaler som "Gazas metro". Hamas hævder, at der er 500 kilometer tunneler, som blandt andet er gået ind under grænsen til Egypten.

/ritzau/AFP

  • Israel Palestinians Hamas Endgame
    - Det er vores beslutning at blive i vores land, sagde Ismail Haniyeh, der leder den militante islamistiske gruppe, i en tv-transmitteret tale i Gazastriben. (Arkivfoto). Foto: Adel Hana/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder