Annonce
Udland

Hamas melder ni gidsler dræbt ved israelske angreb

Røg efter israelske luftbombardementer i Gazastriben. Ni personer, som blev taget til fange af Hamas under den islamistiske bevægelses angreb på Israel for en uge siden, er blevet dræbt ved de israelske luftangreb i Gaza i de seneste 24 timer, siger den væbnede fløj i Hamas i en meddelelse ifølge AFP. Foto: Leo Correa/Ritzau Scanpix
Ni tilfangetagne er blevet dræbt ved de israelske luftangreb i Gaza i de seneste 24 timer, siger Hamas.

Ni personer, som blev taget til fange af Hamas under den islamistiske bevægelses angreb på Israel for en uge siden er blevet dræbt ved de israelske luftangreb i Gaza i de seneste 24 timer, siger den væbnede fløj i Hamas i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fem af de dræbte er israelere, og de andre fire er "udlændinge", hedder det.

Den væbnede fløj i Hamas, Ezzedine al-Qassam Brigaderne, meddeler, at "mindst fem israelere og fire udlændinge er blevet dræbt under israelske angreb mod steder, hvor fangerne var".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver ikke oplyst yderligere detaljer.

Det anslås, at Hamas tog omkring 150 gidsler under angrebet 7. oktober. I alt er 22 af disse nu meldt dræbt. Den væbnede gren af Hamas sagde fredag, at 13 tilfangetagne israelere og udlændinge var blevet dræbt i Gaza under israelske flyangreb inden for det seneste døgn.

Det drejer sig om israelere, udlændinge og personer med dobbelt statsborgerskab.

Et stort antal udlændinge blev dræbt, såret eller taget som gidsler ved Hamas-angrebet, hvor over 1300 blev dræbt i Israel.

Sundhedsmyndighederne i Gazastriben har rapporteret, at mindst 2215 mennesker er blevet dræbt ved israelske angreb. Blandt de dræbte er angiveligt 724 børn.

I henhold til en opgørelse foretaget af det franske nyhedsbureau AFP var der over 100 udlændinge blandt de dræbte i Israel - mange af disse havde dobbelt statsborgerskab.

Fredag talte USA's præsident, Joe Biden, med familier til 14 amerikanere, som har været savnet siden Hamas-angrebet for en uge siden.

/ritzau/AFP

  • Israel Palestinians
    Røg efter israelske luftbombardementer i Gazastriben. Ni personer, som blev taget til fange af Hamas under den islamistiske bevægelses angreb på Israel for en uge siden, er blevet dræbt ved de israelske luftangreb i Gaza i de seneste 24 timer, siger den væbnede fløj i Hamas i en meddelelse ifølge AFP. Foto: Leo Correa/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder