Annonce
Udland

Hertuginde Meghan udgiver børnebog til juni

Sidste år flyttede hertuginde Meghan til Los Angeles, USA, med sin mand, britiske prins Harry, og deres søn Archie. Til juni udgiver Meghan en børnebog og forholdet mellem en far og søn. (Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters

8. juni udgiver hertuginde Meghan, der er gift med prins Harry, en børnebog om forholdet mellem far og søn.

Hertuginde Meghan udgiver en børnebog i juni om forholdet mellem en far og en søn.

Bogen får titlen "The Bench", der direkte oversat til dansk betyder "Bænken", og den bliver udgivet 8. juni i år.

Den bliver illustreret af kunstneren Christian Robinson, og Meghan indtaler selv lydbogsudgaven.

Det oplyser forlaget Random House ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hertuginden blev i maj 2018 gift med den britiske prins Harry, og året efter fik de sønnen Archie, der kan fejre sin toårs fødselsdag på torsdag.

I foråret 2020 trak de sig fra deres forpligtelser i den britiske kongefamilie og valgte at flytte fra Storbritannien til Los Angeles i USA.

Og Meghan har i forbindelse med den kommende bogudgivelse sagt, at bogen er inspireret af hendes mand og søn.

- "The Bench" begyndte som et digt, jeg skrev til min mand på fars dag, måneden efter at Archie blev født. Det digt blev til denne historie.

- Mit håb er, at "The Bench" giver genklang hos enhver familie, uanset hvordan den er sat sammen, ligesom den gør hos min, siger hun i udtalelsen.

Den 39-årige hertuginde har tidligere arbejdet som skuespiller, og hun er kendt for sin rolle som karakteren Rachel Zane i tv-serien "Suits".

Hun lagde skuespillet på hylden, inden hun blev gift med Harry.

Den 36-årige prins Harry er dronning Elizabeths barnebarn og nummer seks i den britiske tronfølge.

Hans storebror, prins William, er nummer to i tronfølgen, mens deres far, prins Charles, som dronningens ældste søn er nummer et i tronfølgen.

I forbindelse med at familien trak sig fra det britiske kongehus, mistede de retten til at bruge deres kongelige titler. De tiltales altså ikke længere "kongelige højheder".

Desuden får de heller ikke apanage, som er offentlig støtte for at udføre kongelige pligter.

Tidligere i år blev det dog meldt ud, at prins Harry har fået job hos den californiske konsulentvirksomhed BetterUp i en nyoprettet stilling.

Her skal han skabe opmærksomhed om god mental sundhed.

BetterUp leverer blandt andet online coaching via en app til telefonen.

Meghan og Harry har også gang i andre projekter under deres nye tilværelse på den amerikanske vestkyst.

Parret har blandt andet oprettet et produktionsselskab ved navn Archewell Productions og en podcast under navnet Archewell Audio. Det har ført til aftaler med Netflix og Spotify, har nyhedsbureauet dpa tidligere berettet.

  • Meghan
    Sidste år flyttede hertuginde Meghan til Los Angeles, USA, med sin mand, britiske prins Harry, og deres søn Archie. Til juni udgiver Meghan en børnebog og forholdet mellem en far og søn. (Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet