Annonce
Udland

Historiens kedeligste VM-skakmatch er slut

Inderen Viswanathan Anand kan fortsat kalde sig verdensmester i skak.

Onsdag afgjorde den 42-årige Anand VM-matchen mod sin et år ældre israelske udfordrer, Boris Gelfand, til sin fordel. Dog uden at imponere på nogen måde.

Matchen foregik i Moskva og blev afgjort i en hurtigskakomkamp på 4 partier, efter at de første 12 ordinære partier var sluttet 6-6.

10 af de 12 ordinære partier med normal betænkningstid, som blev spillet fra 11. til 28. maj, sluttede remis. Gelfand vandt det 7., men Anand udlignede straks i det efterfølgende parti.

De fleste af remispartierne var helt uden dramatik, og matchen vil gå over i historien som den måske mest kedelige VM-match nogensinde.

Anand vandt det andet af de fire afgørende hurtigskakpartier, som alle blev noget mere dramatiske end de 12 første. Efter en indledende remis fik Anand tidligt et solidt overtag i den andet parti med de hvide brikker og kørte pointet sikkert hjem i et langt slutspil.

Boris Gelfand havde store chancer for at udligne i det tredje hurtigparti, men fejlede og måtte nøjes med remis.

Det afsluttende parti holdt Viswanathan Anand sikkert remis, og dermed forsvarede han den VM-titel, som han erobrede ved en VM-turnering i 2007 i Mexico. Siden har han med held forsvaret titlen i matcher mod russeren Vladimir Kramnik i 2008 og Veselin Topalov fra Bulgarien i 2010.

Når den netop overståede VM-match ikke har påkaldt sig den helt store medieinteresse, så hænger det også sammen med, at Viswanathan Anand på trods af sin VM-titel ikke regnes for at være verdens stærkeste skakspiller i øjeblikket.

Det gør derimod den 21-årige nordmand Magnus Carlsen. Desværre har han på grund af utilfredshed med VM-systemet foreløbig valgt ikke at gøre noget forsøg på at erobre den officielle VM-skak-trone.

En af Anands nærmeste sekundanter både før og under matchen er den danske stormester Peter Heine Nielsen.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud