Annonce
Udland

Historisk norsk storstrejke er slut efter fire dage

De 11 LO-forbund, der har strejket, havde tilsammen midler til at strejke i 365 arbejdsdage - svarende til halvandet år. Foto: Cornelius Poppe/Ritzau Scanpix

For første gang i moderne tid har der i Norge været strejke kun på grund af lønforhandlinger. Nu er den slut.

En norsk storstrejke, der har varet siden mandag, er slut.

Det skriver de norske medier TV 2 og VG torsdag eftermiddag.

25.000 ansatte fra flere forskellige brancher har haft nedlagt arbejdet, siden de mandag morgen indledte en strejke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ifølge det norske nyhedsbureau NTB første gang i moderne tid, at der har været strejke under, hvad der på norsk kaldes mellomoppgjør. Det er den proces, hvor der udelukkende forhandles om lønvilkår.

Det er blandt andre ansatte på bryggerier og i fødevareindustrien samt medarbejdere på norske færgeruter, der nedlægger arbejdet.

Det er arbejdsgiverorganisationen NHO på den ene side og fagforeningerne LO og YS på den anden, der har forhandlet om medarbejdernes løn.

Det lykkedes dem søndag ikke at blive enige, og det udløste strejken.

Den er nu afsluttet, og den er endt med et resultat, som LO er godt tilfreds med. Det fortæller LO-leder Peggy Følsvik ifølge NTB.

- Det her er LO's bidrag til at få styr på en udvikling, som er gået i den forkerte retning. Det bidrager til at øge købekraften hos et bredt udvalg af LO-medlemmerne. Det viser, hvorfor det nytter at strejke, siger hun.

Hun kalder udfaldet et historisk godt resultat og oplyser, at LO aldrig har fået et højere kronetillæg, end det er tilfældet nu.

De 11 LO-forbund, der har strejket, havde tilsammen midler til at strejke i 365 arbejdsdage - svarende til halvandet år. Det skriver den norske avis Aftenposten ifølge NTB.

Forbundene har 5,4 milliarder norske kroner i deres strejkekasser. Det svarer til knap 3,5 milliarder danske kroner.

Strejken kunne potentielt være blevet endnu mere omfattende.

Hvis den var fortsat indtil fredag, var det planen, at omkring 15.000 ansatte skulle tilslutte sig de i forvejen 25.000 strejkende.

/ritzau/

  • Streik LO
    De 11 LO-forbund, der har strejket, havde tilsammen midler til at strejke i 365 arbejdsdage - svarende til halvandet år. Foto: Cornelius Poppe/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder