Annonce
Udland

Højesteret hælder til at droppe immigrantordning i USA

Anel Medina, en 28 år gammel sygeplejerske, som arbejder under Daca-ordningen, poserer foran højesteret, hvor hundredvis af demonstanter var mødt op tirsdag. Foto: Ted Hesson/Reuters

Ordning, der beskytter omkring 660.000 immigranter i USA fra udsendelse, blev tirsdag behandlet i højesteret.

De konservative dommere, som udgør flertallet i USA's højesteret, lader til at være lydhøre over for præsident Donald Trumps beslutning om at gøre en ende på den såkaldte Daca-ordning.

Højesteret har tirsdag behandlet spørgsmålet, og de store ideologiske forskelle blev tydelige blandt de i alt ni dommere, hvoraf fem er konservative.

En afgørelse ventes dog først i juni næste år.

Daca blev skabt under tidligere præsident Barack Obama for at beskytte migranter, der kom illegalt til USA som børn, eller som aldrig fik opholdstilladelse.

Omkring 660.000 personer dækkes af Daca, som står for "Deferred Action for Childhood Arrivals" (udskudt handling for ankomne børn, red.).

I 2017 tog Trump juridiske skridt for at annullere Daca, men det blev bremset ved lavere domstole. Derfor er Daca fortsat i kraft.

Trump-administrationen har appelleret dommene, og tirsdag begyndte så sidste stræk i den langstrakte proces.

Her satte konservative dommere spørgsmålstegn ved, om domstole overhovedet har magt til at vurdere Trumps tiltag.

De lod også til at afvise det synspunkt, som lavere retsinstanser havde fremført - nemlig at Trump-administrationen ikke havde det rette grundlag for at annullere Daca-ordningen.

Trump selv har fremført, at Obama overskred sine beføjelser, da han gik uden om Kongressen og indførte Daca.

Imens lagde de liberale dommere vægt på de mange personer, forretningsdrivende og andre, der har fået noget ud af ordningen. Her lød argumentet, at man ikke i tilstrækkelig grad tænkte på dem.

Den liberale dommer Sonia Sotomayor kaldte blandt andet Trumps annullering for en "beslutning om at ødelægge liv".

To af dommerne i højesteret, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, er udpeget af præsident Trump.

Kavanaugh sagde som modsvar til Sotomayor, at der havde været tale om en velovervejet beslutning.

- Det her er en alvorlig beslutning. Det er vi alle enige om, tilføjede Kavanaugh.

Immigranter, demokrater og andre var mødt op i hundredvis under behandlingen i højesteret for at tilkendegive deres støtte til de såkaldte "dreamers", som personer under ordningen kaldes.

  • Anel Medina poses outside the U.S. Supreme Court alongside other protesters in Washington
    Anel Medina, en 28 år gammel sygeplejerske, som arbejder under Daca-ordningen, poserer foran højesteret, hvor hundredvis af demonstanter var mødt op tirsdag. Foto: Ted Hesson/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle