Annonce
Udland

Hongkongs politi advarer: Vi besvarer angreb med skarpe skud

En demonstrant på Hongkongs polytekniske universitet kaster tidligt mandag en molotovcocktail mod politiet. Det finder vi os ikke i længere, heddet det i en skarp advarsel fra politiet. Foto: Laurel Chor/Reuters

Politiet i Hongkong siger, det ikke længere vil finde sig i demonstranters angreb med benzinbomber og andet.

Politiet i Hongkong har natten til mandag (lokal tid) for første gang under flere måneders uroligheder truet med at "skyde med skarpt", efter de er blevet beskudt af aktivister med pile og molotovcocktails på en besat universitetscampus.

Det er en markant optrapning af konflikten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet betegner det, som sker på den omtalte campus, for "optøjer". Det kan give en straf op til 10 års fængsel.

Politiet har blokeret udgangene, og dets talsmand, Louis Lau, giver i en live-opdatering på Facebook en kontant advarsel.

- Jeg advarer hermed de oprørske mod at anvende benzinbomber, pile, biler eller andre dødelige våben til at angribe politiet.

- Hvis de fortsætter med den slags farlige handlinger, så har vi ikke andet valg end at anvende den minimale magt, som er nødvendig, og det omfatter at skyde med skarpt, at besvare beskydningen, siger han.

De mange sammenstød mellem politiet og demokratiforkæmpere har stået på siden juni. Mange af bystatens 7,5 millioner indbyggere har undervejs givet luft for deres vrede over, at frihedsrettigheder rulles tilbage, mens den kinesiske folkerepublik tiltager sig mere magt.

Kina har gentagne gange advaret om, at det ikke vil tolerere, at man sætter sig op mod det kinesiske overherredømme. Der har været stor bekymring i Hongkong for, at Kina vil sende soldater ind. At det med våbenmagt vil stoppe studenterne og aktivisterne.

Hongkong skal efter aftale med den tidligere kolonimagt Storbritannien og Kina først indlemmes i folkerepublikken i 2047. Indtil da, aftalte man i 1997, skal det behandles som "et land med to systemer".

Søndagen blev endnu en urolig dag i Hongkong. Der var sammenstød flere steder i Kowloon. Det er den landfaste del af Hongkong.

En politimand blev ramt i benet af en pil, og demonstranterne besvarede tåregas med benzinbomber. Urolighederne blev optrappet i løbet af aftenen.

  • An anti-government protester throws a petrol bomb during a clash with police at Hong Kong Polytechnic University in Hong Kong
    En demonstrant på Hongkongs polytekniske universitet kaster tidligt mandag en molotovcocktail mod politiet. Det finder vi os ikke i længere, heddet det i en skarp advarsel fra politiet. Foto: Laurel Chor/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet