Annonce
Udland

Huawei-direktør må tilbringe endnu en nat i canadisk fængsel

Det er fortsat uvist, om Canada vil løslade Meng Wanzhou mod kaution. Retsmøde i Vancouver genoptages tirsdag.

Det er fortsat uvist, om de canadiske myndigheder vil løslade Huaweis tilbageholdte finansdirektør, Meng Wanzhou, mod kaution.

Et retsmøde mandag ved en domstol i Vancouver sluttede, uden at dommeren traf en beslutning.

Retsmødet vil blive genoptaget tirsdag formiddag klokken 10.00, meddelte dommeren. Det svarer til klokken 19.00 dansk tid.

Dommer William Ehrcke begrunder udsættelsen med, at han ikke er tilfreds med de betingelser for en løsladelse, som Mengs forsvarere har foreslået.

Blandt andet, at hendes ægtefælle står opført som garant for, at hun ikke forsøger at forlade Canada.

Det skriver Bloomberg News.

Men dommer William Ehrcke sagde også, at det omvendt er umuligt at sikre, at der ikke er en flugtrisiko, hvis Meng bliver løsladt mod kaution.

Den 46-årige Meng blev på anmodning fra USA anholdt den 1. december i lufthavnen i Vancouver, hvor hun skulle skifte fly for at komme videre til Mexico.

USA kræver hende udleveret til mulig retsforfølgelse. Amerikanske myndigheder mistænker hende og Huawei for at have overtrådt USA's sanktioner mod Iran.

Huawei har afvist beskyldningerne.

l en kommentar til den seneste udvikling udtaler Huawei tirsdag, at selskabet har tillid til, at retssystemerne i Canada og USA vil træffe retfærdige afgørelser. Det skriver Reuters

Meng Wanzhou er datter af grundlæggeren af Huawei. Firmaet er verdens største leverandør af netværksudstyr til telekommunikation og verdens næststørste producent af smartphones.

Huawei havde i 2017 en omsætning på 92 milliarder dollar.

Anholdelsen har sendt rystelser gennem finansmarkederne, som frygter, at den vil forværre spændingerne mellem USA og Kina.

De to økonomiske supermagter indgik for nylig en aftale om at bilægge en lang handelsstrid i foreløbig tre måneder.

Styret i Kina har forlangt, at Meng omgående bliver løsladt. Ellers vil det få "alvorlige konsekvenser" for Canada.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt