Annonce
Udland

Hundredtusindvis evakueres op til orkan i Sydøstasien

Kinesere betragter de store bølger på den sydkinesiske ø Hanin, inden orkanen Talim gik i land. Foto: -/Ritzau Scanpix

Orkanen Talim er gået i land i det sydvestlige Kina og medbringer vindstyrker på op mod 38 sekundmeter.

Rundt en kvart million mennesker er blevet evakueret i det sydlige Kina og i Vietnam, hvor myndigheder har aflyst hundredvis af fly- og togafgange, inden en voldsom orkan blæser ind over området.

Klokken 16.20 dansk tid gik orkanen Talim i land på kysten til den kinesiske provins Guangdong. Med sig fører den vindstyrker på op mod 38 meter i sekundet.

Kinas Meteorologiske Styrelse (CMA) oplyser mandag aften, at landets sydlige kyst mellem Guangdong og Hainan er blevet ramt af tiltagende stormvejr og piskende regnvejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CMA har desuden udsendt en orange alarm, hvilket er det næsthøjeste, som styrelsen opererer med.

Alene i Guangdong-provinsen er det næsten 230.000 mennesker, som er blevet evakueret inden stormen. 8000 af dem var fiskere, som måtte hentes ind fra havet. Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

En lang række turistattraktioner ved den kinesiske sydkyst er også blevet lukket, skriver Xinhua.

I Vietnam er man ved at forberede 30.000 mennesker på at blive evakueret i provinserne Quang Ninh og Hai Phong, som er dem, der regnes med at blive hårdest ramt af orkanen.

Vietnams katastrofeberedskab skriver i en pressemeddelelse, at orkanen Talim "kan blive en af de tørste til at ramme Tonkinbugten i de seneste år".

Flyafgange er blevet omlagt for at undgå uvejret, og turister er blevet frarådet at opholde sig på de mange små øer, som ligger i Tonkinbugten. Tonkinbugten er området mellem Hainan, en sydkinesisk ø, og den nordlige del af Vietnams østkyst.

I Guangdong og Hainan i Kina er hundredvis af togafgange blevet aflyst. Kystvagten i Hainan har bedt skibe om at lægge til havn, efter at meteorologer begyndte at advare om bølger på op mod seks meter.

Færgedriften mellem Hainan og Kinas fastland blev desuden sat i bero allerede tidligt søndag, og samtlige afgange fra Hainans lufthavn er blevet aflyst.

Mens en enkelt vejrhændelse kan være svær at tilskrive klimaforandringerne, gør klimaforandringerne ifølge forskere vejrfænomener som orkaner hyppigere og kraftigere.

/ritzau/AFP

  • CHINA-VIETNAM-TYPHOON-TALIM
    Kinesere betragter de store bølger på den sydkinesiske ø Hanin, inden orkanen Talim gik i land. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb