Annonce
Udland

Iraks storayatollah ønsker sikkerhed for de kristne

Storayatollah Sistani (tv) tog imod pave Frans i sin bolig i Najaf i det sydlige Irak. Foto: Grand Ayatollah Ali Al-Sistani O/Reuters

Paven og Iraks storayatollah har holdt historisk møde. De har blandt andet drøftet skæbnen for Iraks kristne.

Pave Frans er under sit historiske besøg i Irak kommet til den sydlige del af landet.

Her har han lørdag formiddag haft et møde på omkring tre kvarter med storayatollah Ali Sistani, der regnes for leder af en stor del af verdens shiamuslimer.

Nyhedsbureauet AFP betegner det som en milepæl i moderne religionshistorie.

Under mødet i byen Najaf drøftede de to ledere fra hver sin trosretning blandt andet skæbnen for Iraks kristne.

De har i årevis været udsat for forfølgelser, men ifølge storayatollahen er det forkert at gøre forskel på kristne og andre irakere.

- Sistani bekræftede, at kristne ligesom andre irakere bør leve i fred og sikkerhed og med deres fulde forfatningsmæssige rettigheder, hedder det i en erklæring, som Sistanis kontor har udsendt efter mødet.

Den 90-årige Sistani er meget privat og holder sjældent møder med nogen overhovedet. Så det var en undtagelse, da han tog imod den 84-årige pave.

Vatikanet siger, at paven under mødet opfordrede til samarbejde.

- Han understregede vigtigheden af samarbejde og venskab mellem religiøse samfund, sådan at vi ved at kultivere gensidig respekt og dialog kan bidrage til Iraks bedste, hedder det i en erklæring, der efter mødet er udsendt af Vatikanet.

Byen Najaf var pyntet op for paven, der kom flyvende fra hovedstaden Bagdad.

Der hang plakater med berømte ord fra Ali, profeten Muhammeds svigersøn, hvis lære shiamuslimer også følger.

- Mennesker er af to slags. Enten din bror i troen, eller også er det din lige som menneske, stod der blandt andet.

Efter mødet med Sistani drog paven til ruinerne af den gamle by Ur.

Her blev patriarken Abraham ifølge Bibelen født, og herfra udvandrede han til Kanaans Land, det nuværende Israel.

Senere lørdag ventedes paven tilbage til Bagdad til en messe i Sankt Josef-katedralen.

Søndag, sidste dag af besøget, der begyndte fredag, skal han til Mosul og Erbil i Nordirak.

Der har været kristne i Irak i næsten 2000 år.

Det antages, at der nu er mellem 200.000 og 300.000 kristne i landet.

I 2003, da en amerikanskledet styrke væltede daværende præsident Saddam Hussein i Bagdad, talte de kristne omkring halvanden million.

Mange er dræbt eller flygtet under Iraks sekteriske, blodige konflikter med deltagelse af blandt andre Islamisk Stat (IS).

I Ur talte paven til medlemmer af religiøse samfund, der blev forfulgt af IS.

- Vi troende kan ikke tie, når terrorisme misbruger religion., sagde han.

  • Pope Francis visits Iraq
    Storayatollah Sistani (tv) tog imod pave Frans i sin bolig i Najaf i det sydlige Irak. Foto: Grand Ayatollah Ali Al-Sistani O/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?