Annonce
Udland

Iran og stormagter snart klar med udkast til atomaftale

Et dokument på to-tre sider er tilsyneladende på trapperne i atomforhandlinger med Iran, siger embedsfolk.

Konkrete tal er angiveligt ved at blive nedfældet på papir i forhandlingerne om Irans atomprogram.

De forhandlende stormagter er ifølge embedsfolk tæt på at have et to til tre sider langt dokument klar til offentliggørelse. Dokumentet skal angiveligt udgøre fundamentet på en langsigtet aftale, der kan løsne spændingerne over Teherans atomambitioner.

Fredag siger vestlige og iranske embedsfolk til Reuters, at der efter møderne mellem Iran, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina stadig ikke ligger en fast aftale på bordet, og at kerneelementer fortsat debatteres.

Dog er der ikke lige så langt mellem parterne, som der har været.

- Parterne er meget, meget tæt på det sidste skridt, og noget kan snart blive underskrevet eller aftalt og annonceret mundtligt, siger en højtstående iransk embedsmand, der udtaler sig anonymt.

Andre embedsfolk bekræfter udsagnet, men advarer om, at det hele stadig kan falde til jorden i løbet af de kommende dage.

USA's udenrigsminister, John Kerry, og hans iranske kollega, Mohammad Javad Zarif, har diskuteret atomprogrammet i dagevis ved møder i Schweiz. De andre landes udenrigsministre ventes at slutte sig til de to i løbet af weekenden.

Ifølge en embedsmand diskuteres det, om det to-tre sider lange dokument skal offentliggøres, mens andre detaljer forbliver fortrolige.

- Planen for de to-tre sider er, at de skal lægges frem offentligt, siger en anonym embedsmand.

Hvis parterne når til enighed om dokumentet, kommer det angiveligt til at indeholde konkrete nøgletal for atomaftalen - det gælder blandt andet et maksimumtal for uranberigelsen, typer af uran, der må beriges, hvor mange centrifuger Iran må operere med, størrelsen på uranlager samt hvilken forskning og udvikling, der må bedrives.

Derudover vil der også være oplysninger om ophævelse af sanktioner, der er blevet indført mod iranerne, og en angivelse af aftalens varighed.

Senest ved udgangen af denne måned skal Iran og de såkaldte P5+1 lande være enige om de overordnede dele af aftalen, der skal ligge helt klar 30. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?