Annonce
Udland

Irans leder: Flystyrt må ikke overskygge drab på Soleimani

Store menneskemængder var samlet i Irans hovedstad, Teheran, for at mindes Qassem Soleimani, umiddelbart efter at han 3. januar blev dræbt i et amerikansk droneangreb. Foto: Handout./Reuters

Den magtfulde ayatollah Ali Khamenei har ledt fredagsbønnen i Irans hovedstad for første gang siden 2012.

Irans nedskydning af et ukrainsk passagerfly i sidste uge må ikke overskygge USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani.

Sådan lyder det fredag fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Han står fredag formiddag for første gang i otte år i spidsen for fredagsbønnen i Irans hovedstad, Teheran.

Irans militær har erkendt at have skudt det ukrainske fly ned ved en fejl onsdag i sidste uge. 176 personer omkom - herunder adskillige iranere.

- Flystyrtet var en tragisk ulykke. Det brændte gennem vores hjerter.

- Men nogen har prøvet at fremstille det på en måde, så vi vil glemme det store martyrium og offer, siger Khamenei med henvisning til Soleimani.

62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som fredag den 3. januar blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak. USA stod bag droneangrebet.

- Vores fjender var lige så glade for flystyrtet, som vi var triste. De var glade for at have fået en anledning til at kritisere Revolutionsgarden, de væbnede styrker og vores system, lyder det fra Khamenei.

Det ukrainske fly blev skudt ned onsdag i sidste uge. Det skete, kort tid efter at Iran havde udført et luftangreb mod to irakiske militærbaser. På baserne befandt der sig blandt andet amerikanske og danske soldater.

Angrebet var et modsvar på drabet på Soleimani.

Det er usædvanligt, at den magtfulde ayatollah leder fredagsbønnen.

Sidst det skete var i 2012 ved 33-året for landets islamiske revolution, og på et tidspunkt hvor der var stor debat om Irans atomprogram.

Det er traditionelt af stor symbolsk betydning, når den øverste åndelige leder står i spidsen for fredagsbønnen. Det skriver BBC. Det er forbeholdt tider, hvor Irans øverste autoritet ønsker at levere et vigtigt budskab.

  • FILE PHOTO: Funeral procession for Major-General Soleimani and commander Abu Mahdi al-Muhandis in Tehran
    Store menneskemængder var samlet i Irans hovedstad, Teheran, for at mindes Qassem Soleimani, umiddelbart efter at han 3. januar blev dræbt i et amerikansk droneangreb. Foto: Handout./Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?